Du bliver klogere af chokolade

Endnu en god undskyldning for at spise chokolade. Chokoladen får dig til at bruge hovedet bedre.
chokolade

Chokolade har de samme antioxidanter som grøn te.

Chokolade er godt for hjernen

Et stykke chokolade er godt for hjernen, viser ny forskning, hvor forskere har kigget på data fra en tidligere undersøgelse med 968 deltagere. I den undersøgelse fik deltagerne målt risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme i forhold til deres kostsammensætning, men de fik også taget kognitive test, det vil sige, de blev testet for, hvor gode de var til for eksempel at huske, forstå sammenhænge og have rumlig forståelse. 

Chokolade virker mod hjertekarsygdomme

Deltagere, der hyppigt spiste chokolade, klarede sig bedre end de øvrige, der deltog i undersøgelsen. Tidligere studier har vist, at mørk chokolade har en positiv virkning mod hjerte-kar-sygdomme.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Chokolade og grøn te giver gode åndsevner

Antioxidanterne er flavonoider, der især findes i kakaopulver og mørk chokolade. De samme antioxidanter findes i grøn te, og de positive effekter på hukommelse og bevarelse af åndsevner er også påvist hos tedrikkere. En kinesisk undersøgelse fra 2012 af over 7000 ældre kinesere viste, at kinesere, der drikker meget te, bevarer deres åndsevner bedre end gennemsnittet, når de bliver gamle, fortæller professor i fødevarekemi på Københavns Universitet, Leif Skibsted.

”Men vi behøver stadig studier til at forklare, hvorfor chokolade øger åndsevnerne. Måske skyldes det ikke virkningen af antioxidanter, men at chokoladen øger blodforsyningen til hjernen. Det ville være godt at få det undersøgt,” siger Leif Skibsted.