Bliv klogere på drivhuset

Hvilke typer drivhuse findes der?

I drivhuset kan du skabe et paradis til at dyrke og drive et væld af planter, blomster og afgrøder frem. Der findes mange forskellige typer drivhuse, som kan deles op i følgende typer:

• Klassisk drivhus med saddeltag
• Pavillon drivhus
• Vægdrivhus
• Orangeri

De forskellige typer findes i forskellige materialer, former og naturligvis størrelser.

Drivhusets moduler og rammer

Et drivhus består typisk af rammer med glas, som samles til væg- og tagmoduler. De fleste drivhuse kan i moduler bygges større og mindre, alt efter dit behov.

Langt de fleste drivhuse laves af profiler og rammer af aluminium. Aluminium er et billigt og let materiale og er velegnet til at blive stanset ud i profiler, der kan samles og monteres.

Drivhuse af aluminium kan fås i forskellige typer, der varierer i pris og kvalitet. Nogle er dyrere og mere holdbare, fordi de har en kraftigere konstruktion, eksempelvis med tykkere rammer og kraftigere bolte til samlingerne eller afstiver af stål. 

At investere i en dyrere model kan være ekstra penge, der er givet godt ud. Spinkle fritstående drivhuse kan være meget udsat i blæsevejr, og risikoen for, at glasset revner eller falder ud, eller at hele drivhuset vælter omkuld, er større. En stærkere konstruktion vil også bedre kunne modstå store mængder sne.

Mange leverandører sælger drivhuse med lakerede eller malede rammer og profiler. De er 25-30 procent dyrere, men drivhuse med grønne, hvide eller sorte rammer har ofte et mere eksklusivt udtryk og leder tankerne hen mod gamle engelske havehuse.

Erindringen om det gamle hyggelige drivhus med trærammer har et idyllisk præg, men de er ikke almindelige i handlen i dag. Der er enkelte på det danske marked til 16.000-21.000 kr. for 4-7 kvadratmeter (priser marts 2014, inkl. moms).

Du kan flere steder købe pavilloner og orangerier med trækonstruktion. De er dyrere end et typisk drivhus til agurker og tomater og bruges nok snarere som væksthuse med eksotiske planter og siddepladser.

En anden løsning er at bygge et drivhus af genbrugsmaterialer og gamle vinduer. Gamle vinduer med rammer og sprosser af træ kan være udtjente til boligen, men stadig meget anvendelige til et drivhus. Det er dog et projekt, som kræver gør det selv-færdigheder eller hjælp fra en tømrer. Udgifterne til en håndværker kan du evt. tjene ind ved at få eller købe billige genbrugsvinduer.

Igennem de senere år er den tidligere opdeling mellem drivhuse, væksthuse og orangerier så småt forsvundet, idet flere haveejere indretter drivhuset eller væksthuset med både tomater, citron- og figentræer og en siddekrog.

Glas i drivhus

Du kan få drivhuse med almindeligt glas, hvilket er det mest almindelige. Du kan også få drivhuse med sikkerhedsglas eller hærdet glas. Det er dyrere, men har også ekstra modstandskraft i stormvejr, ligesom det modstår hårde stød fra sten, bolde og nedfaldne grene.

Drivhuse fremstilles også af hårde plastplader, fx akrylplader eller polycarbonatplader, som ligeledes er mere modstandsdygtige end almindeligt glas.

Drivhusets konstruktion gøres fast på en sokkel af træ eller stål eller et støbt fundament. En sokkel af træ eller stål er den nemme og hurtige løsning, som er udmærket til det mindre drivhus, der ikke skal opvarmes.

Ønsker du et større drivhus, der evt. skal holdes frostfrit, kan du ikke bruge et helt almindeligt drivhus placeret på fliser. For at drivhuset kan holdes frostfrit om vinteren, skal det ud over en varmekilde og vinduer med termo- eller koblede ruder have et støbt fundament, og der skal isoleres under dets bund. Til isolering kan du fx bruge flamingoplader fra Thermisol eller Sundolit.

Drivhusets form

De fleste drivhuse har lodrette sider med en højde på minimum 130 centimeter, så der er god højde til planterne. Taget har som regel en hældning på ca. 30 grader, så kondensen på indersiden af glasset kan rende af og tung sne glide ned. Men der er andre typer og former at vælge imellem.

Man kan i dag få drivhuse i mange former, men der er tre hovedtyper:

• Runde drivhuse - sekskantede eller ottekantede.
• Rektangulære eller kvadratiske drivhuse med saddeltag eller kuppeltag.

Begge disse typer er velegnede til at stå frit i haven. Vær dog opmærksom på, at det runde drivhus kan kræve overraskende meget udenomsplads.

• Drivhuse med ensidet taghældning.

Disse drivhuse er velegnede til placering op ad en husmur, læmur osv.

Du bør overveje grundigt, hvad du gerne vil bruge drivhuset til og have mulighed for at dyrke i det. Drivhusets form og størrelse er afgørende for, hvad det kan bruges til.

Drivhusets størrelse

Mange køber deres første drivhus for lille. Vakler du derfor mellem to størrelser, vil du nok blive gladest for det største drivhus. Du behøver ikke fylde et stort drivhus helt op med planter hvert år, men kan i stedet få plads til et bord og et par stole eller en briks, så du kan nyde solen i de tidlige forårsmåneder eller sidst på efteråret.

Det er desuden vigtigt at vælge et drivhus med en god højde. Der skal være en passende højde ved drivhusets sider, så planterne har god plads til at vokse, gerne minimum 150 centimeter, og en god højde på midten, så du kan stå oprejst, minimum 2 meter og gerne mere.

Et drivhus i en god størrelse er ikke kun et spørgsmål om kvadratmeter, der skal også kubikmeter til. I et drivhus med god højde er luften mere behagelig, den bliver ikke så tung på grund af temperatur og fugt. Desuden er der bedre ventilation i et drivhus med god højde, og planterne angribes dermed ikke så let af plantesygdomme, som hvis de vokser i fugtig og stillestående luft.

I et større drivhus er belastningen fra konstruktion og glas stor, og derfor skal drivhuset understøttes med et fast fundament. Du kan få de nødvendige oplysninger om fundament til netop det drivhus, du køber, af forhandleren eller producenten.

Hvad koster et drivhus?

Der er naturligvis stor forskel på drivhuses pris, alt efter størrelse, materialer og udformning.

Det billigste drivhus kan du bygge af genbrugsmaterialer, som du kan finde enten på genbrugsstationer eller købe på nettet. Du kan fx købe vinduer, rammer og belægninger. Det kan tage sin tid at få fat i de rigtige materialer, der både passer til drivhuset og din smag, men både fornøjelsen og charmen kan også være større.

De mindre fritstående drivhuse i aluminium på 6-12 kvadratmeter kan fås fra ca. 3.000 kr. til 9.000 kr. De lidt større drivhuse på 12-20 kvadratmeter fås fra ca. 10.000 kr. men kan også sagtens løbe op i 50-60.000 kr. eller mere, hvis du vælger ekstraudstyr, specialglas, malede profiler osv. (priser marts 2014, inkl. moms). Dertil kommer udgiften til sokkel eller fundament.

I den dyre ende ligger naturligvis de meget store drivhuse på over 25 kvadratmeter med eksempelvis automatisk vinduesåbner, solafskærmning, indbygget varme osv. De vil kunne koste 100.000 kr. eller mere. De eksklusive væksthuse og orangerier er at sammenligne med tilbygninger og vil afhængigt af den konkrete løsning, størrelsen og materialer koste fra 200.000 kr. og opefter (priser marts 2014, inkl. moms).

Hvad egner et drivhus sig til?

Et drivhus giver et gode muligheder for at udvide både antallet af sorter, du kan dyrke og forlænger også vækstsæsonen. Der er både mulighed for større og mindre projekter i drivhuset.

At have drivhus kræver en del arbejde, og jo mere arbejde du lægger, jo større udbytte får du. Drivhuset egner sig til rigtig mange forskellige typer afgrøder, men vil især være oplagt til den type, som trives bedst i et varmt klima, som fx:

• Tomat
• Agurk
• Peberfrugt
• Chili
• Figen
• Citrusfrugt
• Melon
• Vindrue

Projekter i større drivhuse

Køber du et større drivhus, får du plads til mere og kan bruge drivhuset til endnu flere formål:

• Forspiring af sommerblomster.
• Krukker med eksotiske træer og planter.
• Sidde- og opholdsplads.
• Arbejdsplads til omplantning osv.

Med et drivhus oplever du hurtigt glæden over, at sommersæsonen forlænges. Solen kan nydes i drivhuset, og ikke mindst planterne nyder godt af den ekstra varme og den lange lune sæson. Sommerblomster og afgrøder kan drives tidligt frem, ligesom du også kan høste afgrøder gennem længere tid.

Alle fornøjelserne kan hurtigt betyde, at du ønsker at kunne bruge dit drivhus til endnu mere, fx ved at gøre det frostsikkert og/eller varme det op. Så kan du nemlig forlænge sæsonen yderligere, dvs. så og plante tidligere og høste senere.

Hvor skal du placere dit drivhus?

Der skal selvfølgelig være plads til selve drivhuset, men det giver det bedste resultat for haven, hvis du kan skabe et godt havemiljø rundt om drivhuset. Det kan enten være med en terrasse, køkkenhave eller højbede med krydderurter.

Drivhusets placering er naturligvis også afgørende for planternes trivsel, dvs. hvor meget lys og varme de kan få. Derfor skal du tænke over, hvordan drivhuset placeres i forhold til verdenshjørnerne, huset, træer osv.

Typisk placeres drivhuset, så det får masser af sol hele dagen, men det kan være en fordel, at der til tider også er lidt skygge. Du kan sørge for skygge ved hjælp af et enkelt træ eller to, der tager lidt af den hårde sol midt på dagen. Hvis du har eller planter et træ, der springer forholdsvis sent ud og har en tæt vækst, fx robinie, akacie eller et frugttræ, vil drivhuset få masser af sol hele foråret.

Hvilket tilbehør kan du vælge til drivhuset?

Du skal være forberedt på, at et drivhus kræver arbejde og i visse perioder meget pasning, fx vanding 2 gange dagligt og udluftning. På andre tidspunkter skal du holde øje med temperaturen og nattefrost. Det er ærgerligt at se sæsonens planter gå til eller tage skade på grund af tørke, for meget eller for lidt varme eller kulde.

Du kan lette noget af dit arbejde med hjælpemidler, men helt fri for arbejde bliver du aldrig.

Hjælpemidler, der hæver temperaturen:

• Formeringskasse
• Varmekilder

Hjælpemidler, der sænker temperaturen:

• Ventilation og vinduesopluk
• Skyggenet
• Vandingssystem
• Jalousivinduer og automatisk vinduesåbner
• Formeringskasse

Hvis du vil forkultivere planter, kan det i det tidlige forår være svært at skabe de rette forhold i hele drivhuset. Her er formeringskasser et godt supplement, fordi du i dem let kan få en høj temperatur og luftfugtighed.

Varmekilder

Du har flere muligheder for at varme drivhuset op. Du kan bruge petroleums- og gasvarmer, varmeblæser, el- eller olieradiator. Det kan dog hurtigt blive dyrt at varme drivhuset op på den måde, så du kan dele det op i mindre afsnit, fx med bobleplast, og kun varme dele af det op.

Ventilation og vinduesopluk

Ventilation i drivhuset er altafgørende for planternes trivsel. Hvis luften er for varm og stillestående, er risikoen for angreb af skadedyr og plantesygdomme stor. Temperaturen skal altid holdes under 30 grader. Du kan både få oplukkelige tagvinduer og jalousivinduer, der kan trække luft ind fra drivhusets sider. Du kan også få vinduesopluk, der åbner automatisk, når temperaturen eller luftfugtigheden bliver for høj.

Skyggenet

Skyggenet kan være en god løsning til at holde solens stråler ude. Jo mere vinkelret strålerne rammer glasset, jo lettere går strålerne igennem, så et skyggenet gør størst gavn i drivhusets tag.

Vandingssystem

Du kan montere forskellige halv- eller fuldautomatiske vandingssystemer i drivhuset. Der findes siveanlæg, der konstant lader vand sive ud til planterne, og vandingsanlæg, der sørger for vand til planterne 1-2 gange dagligt.

Jalousivinduer og automatisk vinduesåbner

For at få tilstrækkelig luft i drivhuset kan der monteres et jalousivindue i et af modulerne i drivhusets sider. Det sørger for en god jævn strøm af luft til planterne og tilpas luftskifte i drivhuset.

Jo mere stabile forholdene og temperaturen i drivhuset er, jo bedre er det for planterne. De fleste drivhuse har tagvinduer, og du kan investere i en automatisk vinduesåbner til taget. Den kan indstilles, så tagvinduet åbnes, når temperaturen er over 25 grader, og lukkes, når temperaturen ryger under eksempelvis 16 grader.