sol

Det skal du gå efter i en solcreme

Når solens stråler titter frem, er solcreme et must. Læs her, hvad du skal navigere efter, når du vælger solcreme.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at man i Danmark som hovedregel bruger SPF 15. Og højere, hvis man er sydpå eller har meget lys hud.

Når du skal vælge en solcreme blandt de mange produkter på hylderne, bør du gå efter:

• SPF 15 eller højere.

• Gerne en vandfast.

• En bredspektret, der beskytter mod både UVA- og UVB-stråling.

• Ikke indeholder stoffet 4-MBC (4-methylbenzylidenecamphor). Stoffet findes ikke i cremer solgt i Danmark, men forekommer i cremer købt i udlandet. 

Brug rigeligt 

»Man skal bruge meget mere solcreme, end de fleste tror. Man siger, at man skal bruge 40 ml til en voksen krop og 20 ml til et barn. Det er altså en god håndfuld solcreme. Så i princippet er der kun til fem stranddage i en solcreme med 200 ml,« siger Lise Glad, produktspecialist i Coop Trading. Selvom en solcreme er vandfast, skal man huske at smøre sig jævnligt alligevel. Kræftens Bekæmpelse råder også til, at man smører sig ind 20 minutter før, man skal ud i solen. Og at man desuden aldrig skal ligge og stege i solen. Selvom man er smurt grundigt ind.

Læs mere om