Sådan virker solcreme

Et filter i solcremen beskytter mod stråler

I solcreme findes nogle stoffer, der virker som enten et kemisk eller et fysisk filter mod solens stråler. Det kemiske filter virker ved, at det trænger igennem det øverste hudlag og forhindrer en del af solens stråler i at komme igennem. Det fysiske filter lægger sig uden på huden som et skjold, der reflekterer de solstråler, der rammer kroppen.

Nogle solcremer er svære at smøre ud

Nogle solcremer er glatte og lette at smøre ud, mens andre lægger sig som et tykt hvidt lag på kroppen. Solcremer med fysisk filter er ofte dem, der får os til at ligne omvandrende snemænd, fordi de lægger sig på hudens overflade i stedet for at trænge ind.

Kemiske filtre er ikke farlige

Der er intet farligt i solcremer med kemisk filter, og det er oftest det kemiske filter, der benyttes i svanemærkede cremer.

»De kemiske filtre trænger ind i det alleryderste hudlag, som vi gnubber af, når vi vasker os. Stofferne bliver altså ikke i kroppen,« fortæller Lene Stougaard, der er udviklingschef i Dermapharm, der blandt andet udvikler produkterne i Änglamarks solserie.

Nano er forbudt i svanemærket

Med nanoteknologi er det muligt at gøre solcremer med fysisk filter lette at smøre ud, men på grund af uvisheden om nanopartikler tildeler Miljømærkning Danmark fra marts 2012 ikke længere svanemærket til solcremer, der indeholder nanopartikler.

Det er nødvendigt at beskytte mod to typer stråler

Solens usynlige stråler kendes som ultraviolet-A (UVA) og ultraviolet-B (UVB). UVB-stråler er grunden til, at man bliver solskoldet, mens UVA-stråler ælder huden. Begge typer stråler medfører øget risiko for hudkræft. Solcremens SPF viser, hvor effektivt solcremen beskytter mod UVB-stråler og dermed solskoldning og altså ikke de farlige UVA-stråler. I 2006 kom der en henstilling fra EU-kommissionen om, at solcremer bør beskytte mod begge typer stråler, og et standardiseret UVA-mærke på solcremen skal vise, at den lever op til minimumsbeskyttelsen for UVA-stråler.

Test gør solcremer en dyr affærre

Solcremer kan være temmelig dyre, men det er der en god grund til ifølge Lene Stougaard. 

»Solfiltrene er meget dyre og krævende at fremstille. Desuden skal solcremer klare mange og grundige test, før de kan få lov til at komme på markedet. Når vi har udviklet en solcreme, sender vi en portion til et testlaboratorium i USA, hvor den bliver udsat for en række test for at sikre, at den kan holde den lovede faktor.«  

Solfaktor og vandfasthed testes grundigt på rigtige menneskekroppe

I testen bliver en nøje afmålt mængde solcreme smurt på rigtige menneskekroppe og udsat for en bestemt mængde stråling fra en lampe. Her holder man øje med, at kun en bestemt mængde UV-stråler kommer igennem cremen, så det svarer til den faktor, den angiver. I en creme med SPF (sun protection factor) 15 skal 93,3 procent af solens stråler holdes tilbage. Solcremen bliver også testet i forhold til vandfasthed. For at få lov til at kalde sig vandfast skal cremen klare at ligge i vand i 20 minutter og bagefter stadig have minimum 50 procent af den oprindelige solfaktor. Der vil altid slippe nogle solstråler forbi solcremen.

Ordet "solblokker" er misvisende

Indtil 2007 kunne man på solcremeemballager finde ord som »solblokker« og »fuldstændig beskyttelse«, men som et led i en solkampagne valgte EU-kommissionen at forbyde disse ord.

»Ingen solcreme beskytter 100 procent, og derfor er ord som solblokker misvisende, og det kan give en falsk tryghed,« siger Lise Glad, der er produktspecialist i Coop Trading, der står for at udvikle og sammensætte sortimentet i Coops butikker. I Änglamarks solserie findes der i dag kun solcreme med SPF 15 og SPF 30.

Solcreme kan lave pletter på sofaen

Selvom solcremen har været på markedet i mange år, og man har fået meget viden, er der stadig områder, hvor der udvikles og eksperimenteres for at gøre solcremen endnu mere brugervenlig og praktisk. Lise Glad får jævnligt mails fra forbrugere, der har fået pletter på tøjet eller mærker på lædersofaen efter solcremeindsmurte barnelår. 

Det ved Lene Stougaard fra Dermapharm alt om.

»Det er en superirriterende bivirkning ved solcreme! Vi eksperimenterer og prøver alt, hvad vi kan. Det er meget irriterende for forbrugerne, men det er også meget frustrerende for os,« siger Lene Stougaard, der indtil videre kun kan råde folk til at passe på møbler og tøj, når det er sæson for solcreme. 

Så længe kan din solcreme holde sig

På solcremer findes et lille billede af en åben dåse ved siden af et tal. Det angiver, hvor lang tid solcremen kan holde sig efter åbning. »Der er sket meget på det område de seneste år. Man er blevet bedre til at udvikle solfiltre, der er lysstabile, så varme og lys ikke »knækker« de stoffer, der giver solcremen dens beskyttende effekt. Man sagde engang, at man skulle skifte sin solcreme ud hvert år. Men det er ikke nødvendigt, så længe man ikke stiller den i vinduet i et helt år,« fortæller Lene Stougaard fra Dermapharm.