bær

Hvorfor skal frosne bær koges, når friske bær ikke skal?

Du kan spise friske hindbær direkte fra bakken. Men hvis du køber frosne hindbær, anbefaler Fødevarestyrelsen, at de bliver kogt, før du spiser dem. Det kan virke lidt mærkeligt. For hvad er det egentlig, der gør en pose frosne bær mere problematiske end de friske?

Frosne og friske bær kan i sjældne tilfælde være forurenet med norovirus, som giver roskildesyge, eller hepatitis A-virus. Og selvom risikoen for at blive syg er lille, kan vira overleve en tur i fryseren.

“Vira dør ikke, når de fryses ned, kun ved opvarmning,” fortæller Martin Laage Kragh, seniorforsker i fødevaremikrobiologi og hygiejne ved DTU Fødevareinstituttet.

Det er derfor, Fødevarestyrelsen anbefaler, at frosne bær koges i mindst ét minut, hvis de skal spises uden yderligere varmebehandling.

Det er især hindbær, der har været problemer med

Frosne hindbær går igen, når man ser på tidligere udbrud. Det skyldes blandt andet hindbærs overflade og den måde, de bliver håndteret på.

“Hindbærs overflade er porøs og tillader virus at sætte sig fast. Desuden bliver de hindbær, der skal på frost, blandet med hinanden i langt større mængder end de friske, så der er større risiko for kontaminering,” siger Martin Laage Kragh.

Når mange mennesker håndterer bærrene, er der større risiko for, at virus kan ende på bærrene. Det kan for eksempel ske, hvis en syg person, der udskiller norovirus, ikke har en tilstrækkelig god håndhygiejne. Norovirus smitter nemlig meget let.

“Det irriterende ved virus er, at der ikke skal så mange partikler til at blive syg,” siger Martin Laage Kragh.

Virus kan også komme på bærrene gennem forurenet vand under dyrkningen eller håndteringen. Det betyder ikke, at frosne og friske bær generelt er forurenede. Tværtimod er det en sjælden hændelse. Men når det sker, kan mange mennesker blive syge af det samme produkt.

Læs mere

Holder æg længere når de er på køl?

Frosne bær giver stadig sygdomsudbrud

At frosne bær kan være forbundet med sygdom, forekommer stadig, selvom det er sjældent. I Holland blev 24 mennesker syge med hepatitis A efter at have spist frosne blåbær i 2024-2025. Undersøgelser viste hepatitis A-virus i to pakker af de mistænkte blåbær. Der har også været danske udbrud af roskildesyge, hvor frosne bær har været involveret.

Selv om virusudbruddene findes, er det ikke det samme, som at der er en stor risiko, hver gang du spiser frosne bær. Men rådet om at koge bærrene holder stadig. Det er en enkel måde at fjerne risikoen for virus i bærrene på, da virus bliver dræbt ved høj varme.

Kilde: Martin Laage Kragh, seniorforsker i fødevaremikrobiologi og hygiejne ved DTU Fødevareinstituttet.

Hvorfor skal friske bær så ikke koges?

Hvis et menneske kan få virus fra et frossent hindbær, kan det vel også ske, selv om hindbærret ikke er frosset?

I princippet ja, men når Fødevarestyrelsen kun anbefaler kogning af de frosne bær og ikke af de friske, handler det om en samlet vurdering af risikoen ved de to varianter. Som nævnt ovenfor bliver de frosne bær blandet med mange andre bær under produktionen, hvilket øger risikoen for, at de kommer i kontakt med kontaminerede bær. Friske bær pakkes derimod mere forsigtigt og rører færre andre bær undervejs. Det er altså ikke sådan, at friske bær er fuldstændigt risikofrie. Myndighedernes vurdering er bare, at risikoen ikke er stor nok til, at man skal koge dem.

Hvad med bærrene i din egen have?

Når du selv plukker hindbær fra din egen have, har du kontrol over, hvordan de bliver dyrket og håndteret. Der er ikke de samme mange led og mange hænder, som der kan være, når et produkt bliver dyrket, plukket, sorteret, frosset og pakket et andet sted i verden.

Det er derfor ikke nødvendigt at koge almindelige bær fra egen have, heller ikke når de har været i fryseren.

Kilder: Statens Serum Institut, Fødevarestyrelsen, DTU Food