Nu blomstrer kefir igen

Kefir havde en opblomstring i 70’erne og 80’erne, men så var der stille om kefir i en del år. I dag vinder den syrlige mælkedrik igen frem som en del af en trend om fermenterede fødevarer og sunde tarme

Perlende pagne

Kefir stammer oprindeligt fra Kaukasus-bjergene, hvor drikken angiveligt har eksisteret i årtusinder.
På mejerier fremstilles kefir i dag ved, at man tilsætter en fermenteringskultur til pasteuriseret mælk. Efterfølgende fermenterer mælken, der bliver tykkere og mere elastisk. Under processen dannes de små bobler af kuldioxid, som giver en perlende fornemmelse i munden, hvilket også giver anledning til den bredt anerkendte betegnelse ’mælkens champagne’.
Kilde: Arla

Vidste du, at ...

… kefir betyder velvære på tyrkisk?

Kefirkærlighed

Mulighederne er mange, hvis du vil inkludere kefir i kosten. Kefir kan drikkes, som den er, men kan også med fordel blandes med f.eks. havregryn, friske bær eller mysli. Er du i det eksperimenterende madhjørne, kan kefir ligeledes bruges i andre retter som erstatning for traditionelle mejeriprodukter som yoghurt eller cremefraiche.

Flydende flowerpower

Synes du, at kefir lyder af hippiekøkken og mormor? Så er du ikke helt galt på den. Kefir havde en opblomstring i 70’erne og 80’erne, men har i mange år levet et stille liv med en lille, trofast kundegruppe. Coops Mad-O-meter viser, at kefir især har været populær blandt kvinder over 60 år – og mere populær i Jylland end på Sjælland. 
Den nye kefir-trend er så ny, at Coop endnu ikke har tal på, hvem der har taget drikken til sig, men meget tyder på, at den efterspørges af en bredere målgruppe nu end for bare 5-10 år siden. 
Kilde: Coop Analyse

5,6 %

af al kefir solgt i Coop er økologisk. For f.eks. minimælk er andelen omkring 50 %. 
Kilde: Coop Analyse

Mandage er særligt syrlige

Kefir betragtes som værende sundt, og derfor er det måske ikke overraskende, at søndag og mandag, hvor mange køber stort ind til ugen, er blandt de dage, hvor flest putter kefir i kurven. Salget er også højt fredag, hvilket kunne tyde på, at syrlige smoothies også får plads på mange weekendborde.