Redaktionen anbefaler
Kigger man på salgstallene for fastelavnsboller, er det bollen med cremefyld, flest foretrækker. Derefter kommer bollen med fløde, så fastelavnsbollen med hindbær, så den med svesker og til sidst – på femtepladsen – fastelavnsboller med hindbærflødeskum.
Når de sidste krummer efter nytårets kransekage er børstet væk fra mundvigen, er vi klar til den næste kage i rækken: fastelavnsbollen.
I 2025 steg salget fra uge til uge – alene fra uge 1 til uge 2 blev salget firdoblet. I selve fastelavnsugen var salget 16 gange så højt som i den første del af januar.
Noget tyder på, at vi elsker fastelavnsboller så meget, at de er svære at lægge på hylden igen. I 2025 faldt
fastelavn søndag i uge 9, men i uge 10 – altså efter fastelavn var overstået – solgte Coops butikker stadig tusindvis af de søde boller. Salget var dog kun en tredjedel af fastelavnsugen.
af fastelavnsbollerne i Coop er frosne, når de triller ned ad kassebåndet eller bliver båret ud gennem scan selv-kassen.
Hver dag er en god dag at spise fastelavnsboller på, men fredag er dagen, hvor andelen af kunder, der køber fastelavnsboller, er størst. Om fredagen har 17,7 % flere kunder således en fastelavnsbolle med hjem i forhold til på en gennemsnitlig ugedag. Dermed ligger fredag et mulehår foran søndag, hvor 16,7 % flere end gennemsnittet køber fastelavnsboller med hjem.
Kilde: Coop Analyse
Fastelavnsbollen bliver mere og mere populær. I hvert fald hvis man kigger på Madkulturens undersøgelser af danskernes fastelavnsbollevaner de seneste år. I 2024 satte 52 % af danskerne tænderne i en fastelavnsbolle, og til sammenligning var tallet kun
37 % i 2017. Udviklingen i danskernes fastelavnsbolle-entusiasme tog fart under coronapandemien.