Chokorug
BAGVæRK

Chokorug

Chokorug er mørke og svampede. De har bid fra rugbrødet og en dyb smag fra kakao og chokoladestykker. Små lækre brød, der minder om en brownie, men med mere struktur. Opskriften er lavet uden mel og er hurtig at røre sammen. Opskriften er fra kogebogen 'Rugbrød - brug dine rester' af Louise Bering.
  • 0 Personer

Det skal du bruge:

300 g rugbrød
2 æg
100 g mørk chokolade
75 g græskarkerner
70 g hakkede mandler
1 dl lys sirup
2 spsk. kakaopulver
0.5 tsk. salt
1.5 tsk. bagepulver
30 g græskarkerner , tørristede (til pynt på chokorugen)

Sådan gør du

  1. 1
    Smuldr rugbrødet med hænderne (eller kom det i en minihakker).
  2. 2
    Hak mandler og chokolade groft med en kniv, og tilsæt det til rugbrødet i skålen sammen med græskarkerner, æg og sirup.
  3. 3
    Tilsæt kakaopulver, salt og bagepulver, og rør det hele sammen til en ensartet masse.
  4. 4
    Lad dejen hvile og samle sig i 30 min., imens du varmer ovnen op.
  5. 5
    Tænd ovnen på 190 °C (alm. ovn). Læg bagepapir på en bageplade, tag en spiseskefuld dej (ca. 35-40 g), og sæt den på bagepladen.
  6. 6
    Form dejen med fugtige hænder, så den er samlet. Fortsæt med resten af dine chokorug.
  7. 7
    Drys ristede græskarkerner på toppen for ekstra sprødhed.
  8. 8
    Bag dine chokorug midt i ovnen i ca. 12-14 min. Lad nu dine chokorug køle helt af på en rist, så de samler sig.
  9. 9
    Bag en stor portion, og læg dine chokorug på frost – så er der altid en snack klar til madpakken eller en kop kaffe.

Tip!

Tørrist græskarkerner og mandler på en varm panden, så de får lidt farve, inden de kommer i dejen. Det giver en fantastisk ristet smag og aroma til dine chokorug.