Banansnickers: Lav en sundere snickers med banan

Med bananer, chokolade, peanutbutter og saltede peanuts kan du nemt og hurtigt lave en sundere snickers, der er lige til at hapse som snack mellem måltider eller når lækkersulten melder sig

Det skal du bruge

  • 2 bananer
  • 2 spsk. peanutbutter
  • En håndfuld saltede peanuts
  • Smeltet chokolade
  • Flagesalt

Sådan gør du

  1. Skræl bananerne. Skær bananerne over på midten, og halvér dem derefter på langs.
  2. Smør et gavmildt lag peanutbutter på de flade sider.
  3. Drys med hakkede, saltede peanuts.
  4. Top med smeltet chokolade og en smule flagesalt.

Velbekomme!