Baggrund: Er plastik ond, grusom eller vidunderlig?

Plastik forbindes med rygende skorstene og fuglereder af indkøbsposer

Mælk, rugbrød og havregryn triller hen ad kassebåndet, inden du skal betale dine indkøb. Ved supermarkedets kasse er der også to stakke med bæreposer, så du kan købe noget at bære indkøbene hjem i. Bæreposer af plastik og bæreposer af papir. I et kort splitsekund ruller billederne forbi det indre øje: Udenfor buldrer den globale opvarmning, vi taler om klimaproblemer og hører om plastik i verdenshavene og fugle, der bygger reder af indkøbsposer. Samtidig er plastik jo lavet af olie, og olie forbindes med rygende skorstene og store udslip af den skadelige CO2-gas. 



Rigtigt mange vil vælge posen af papir, for papir er jo lavet af træ, og papirsposerne har sådan et brunt, naturligt look. Men en papirspose er måske slet ikke det rigtige valg, hvis du vil gøre noget godt for miljøet, fortæller Anders Damgaard, der er seniorforsker på DTU’s Institut for Vand og Miljøteknologi, hvor han blandt andet forsker i og foretager livscyklusvurderinger af affald. En livscyklusvurdering er en beregning af, hvor stort en miljøbelastning et givent produkt er fra vugge til grav. I foråret var han medforfatter til en rapport om miljøbelastningen ved forskellige typer bæreposer. 

Muleposen af bomuld kan være et godt - og et rigtigt dårligt - valg

Med et samlet dansk forbrug på mere end 450 millioner bæreposer om året er det nemt at skælde ud på poseforbruget, og derfor vakte det opsigt, da Anders Damgaard og kollegernes undersøgelse af bæreposer blev offentliggjort. I medierne blev konklusionen tegnet hårdt op: Man skulle bruge en papirspose 40 gange og en stofpose 7000 gange, inden de var bedre for miljøet end plastikposen. Siden har de præcise tal været diskuteret og kritiseret. For en livscyklusvurdering er svær at lave, for undervejs må forskerne tage de bedst tilgængelige tal for de enkelte faktorer af miljøpåvirkningen, og findes tallene ikke, må forskerne komme med den mest realistiske vurdering. Konklusionen er der dog ikke ændret på: 



»Har man som forbruger en idé om, at plastik er dårligt, er det jo let at tage det næste skridt og vælge plastikposen fra. Gør man det ud fra en tanke om, at det er godt for miljøet, skal man bare huske, at hvis man bruger sin stofpose i mange, mange år, er den et godt valg. Glemmer man derimod muleposen og må købe nye poser, når man er på indkøb, er den et rigtigt dårligt valg, hvis man tror, man gør noget godt for miljøet,« siger Anders Damgaard. 

 

Brug posen igen og igen 

Når en mulepose eller et stofnet af bomuld umiddelbart er dårligere for miljøet end plastik og papir, skyldes det, at der under produktionen af bomuld bruges masser af vand og kemikalier, og miljøet udsættes for en stor næringsstofbelastning fra gødning. På samme måde forholder det sig med papirsposer: Umiddelbart kan de virke tillokkende, og måler man alene på CO2-udledningen, er papirsposen miljømæssigt bedre end de fleste af konkurrenterne til at bære indkøbene hjem. Kulstofudledningen er lav, men: 

»Når man laver biomasse af træ, køres træet gennem en masse mekaniske og kemiske processer, hvilket samlet set gør den til et dårligere valg end plastikposen, hvis man måler de to poser på engangsbrug. Desuden er papirsposen mere skrøbelig over for kondens fra kolde madvarer og regnvejr, end plastikposen er. En papirspose er derfor sværere at genbruge end en plastikpose,« forklarer Anders Damgaard. 

Hvis man står i supermarkedet og vil påvirke miljøet i en positiv retning med sit posevalg, så forstår Anders Damgaard godt, at det er svært at tegne et simpelt billede op, men giver følgende råd: 

»Husker du stofnettet hver gang i mange år, er det bedst. Et rigtigt godt tiltag lige nu er de solide genbrugsposer lavet af plast, som flere supermarkeder tilbyder, men uanset hvad du vælger, så sørg for at bruge posen igen og igen. Jo længere en pose holder, jo færre nye skal der produceres,« siger Anders Damgaard. 

Plastik i flyvinger betyder mindre brændstof og et bedre miljø

Plastik blev opfundet for godt 100 år siden, men holdt for alvor sit indtog i husholdningerne efter Anden Verdenskrig. Vi fik magretheskåle i plastik, og i 1949 kom legoklodserne. Vi er blevet så glade for plastik, at produktionen er mere end 20-doblet siden 1964. På 70 år er der produceret mere end 8 milliarder tons plastik, og sidste år var verdens samlede plastikproduktion mere end 300 millioner tons. I de senere år har billeder af plastik i havet, hvaler med plastik i maven og skildpadder klemt til ukendelighed af plastikken fra en sixpack øl, cirkuleret, når man hører om plastikforurening. 

Selvom vi i Danmark er gode til indsamle vores affald, så ender en del plastik på globalt plan i verdenshavene. Den største del af den plastik, der sejler rundt i oceanerne, kommer fra 10 floder i udviklingslandene. Ender plastik først i havet, er det svært at samle op. Noget skyller op på strandene, andet samles i stedet af havstrømme. En ting er sikker: i havet nedbrydes plastik langsomt til mikroplast.

»Vi ved ikke, hvor længe plastik kan holde. Måske holder det i mange 100 år. Alt plastik, der er produceret i de sidste 50 år, findes jo stadig eller er brændt af. Det forgår ikke af sig selv. Plastik ender i vores fisk og muslinger og forstyrrer vores økosystemer. Og havets økosystemer er afgørende for jorden,« siger Berit Asmussen, der er vicedirektør i interesseorganisationen Plastic Change. 

Tænk over: Er der virkeligt brug for plastik?

Plastic Change er som organisation vokset fra ingenting til slagkraftig på få år, og måske kan netop det vokseværk være et billede på, at tidligere tiders plastikbegejstring er aftaget. Plastik er blevet et udskældt materiale, og gennem de seneste år er der både blandt forbrugere og forskere kommet et fokus på plastiks uheldige egenskaber og alle de forkerte steder, hvor plastik ender, hvis vi ikke sorterer rigtigt eller smider plastikaffald i naturen. Men plastik har mange gode egenskaber, minder Nanna Hartmann, der er seniorforsker i økotoksikologiske effekter og risikovurdering af nanomaterialer og mikroplastik på DTU, om.

Plastik bruges i stor stil på sygehusene som medicinsk udstyr, når man eksempelvis tager blodprøver, laver nye hofteled, eller en patient har brug for en stomipose: 

»I dag bruges plastik også i biler og kompositmaterialer til at lave flyvinger. Det gør fly og biler lettere og er dermed med til at spare på brændstofforbruget, hvilket jo er godt for miljøet. Derimod kan man diskutere nødvendigheden af brug af plastik til for eksempel sugerør og engangsbestik, hvor fordele som opnås ved brug af disse produkter skal ses i sammenhæng med potentielle miljøpåvirkninger. Samtidig skal plastik ikke ende i naturen,« siger Nanna Hartmann.



Artiklen fortsætter under billedet

Aaaaaaalt for mange typer plastik

Plastik er ikke bare plastik, selvom det lette, glatte materiale kan synes ens. På en almindelig hverdag omgiver du dig med mange forskellige slags plastik med forskellige egenskaber: PET er godt til flasker, HDPE kan bruges til dunke med maling og rengøringsmidler, LDPE bruges til folier i emballager, PP bruges til yoghurtbægre, og dit tøj kan være lavet af polyester og dit smartphonecover af polycarbonat. Og så er det endda kun et fåtal af typerne, du støder på. 

I Danmark er vi efterhånden blevet gode til at sortere vores affald og smide plastikken ud det rigtige sted, men når plastikken er afhentet hos dig, er genbruget besværligt, for plastik er et godt materiale, men elendigt affald. Det er dyrt at sortere alle de forskellige typer af plastik, når det skal genanvendes, fortæller Mikkel Brandrup, der er politisk chef i brancheorganisationen Dansk Affaldsforening: 

»Plastik skal sorteres efter type, hvis det skal genanvendes, og derfor kommer der nogle meget små fraktioner i dag. Hvis vi i stedet kunne enes om at bruge færre typer plastik og undgå at sveejse eksempelvis emballager sammen af flere materialer, vil det blive enklere og billigere at genbruge plast. På den måde vil genbrugsplast prismæssigt kunne konkurrere med nyproduceret plastik, som faktisk er meget billigt.«

I dag kan der være små forskelle på, hvordan plastik sorteres på hver sin side af kommunegrænsen. Nogle steder må eksempelvis den sorte kødbakke sorteres med, andre steder er den restaffald. Derfor er Dansk Affaldsforening og KL på vej med fælles sorteringskriterier, der vil gøre det nemmere for forbrugerne at genanvende mere plastik end i dag, hvor flere eksperter gætter på, at den danske genanvendelse af plastik er under 50 procent. 

Kriterierne får opbakning af Christina Busk, der er miljøpolitisk chef i Plastindustrien, der er brancheforening for plastikproducenter og virksomheder, der genbruger plastikaffald: 

»I dag er det et sandt kludetæppe af forskellige løsninger, når kommunerne sorterer deres affald. Store, ensartede mængder plastikaffald vil gøre det nemmere for de virksomheder, der lever af at genanvende plastik.«

3 slags plastik i én flaske. Køber du drikkevand på flaske, får du 3 slags plastik i hånden. Etiketten er lavet af én slags plastik, flasken af en anden og skruelåget af en tredje slags. Produkter af sammensat plast bidrager ikke til at gøre genanvendelse nemmere. Derfor arbejder Plastindustrien, NGO’er, fødevareproducenter og blandt andet Coop også sammen om at ensrette de typer af plastik, som madvarer leveres i. I første omgang er der en designmanual, der giver gode råd om plasttyper, og hvordan genanvendelse tænkes ind, når emballage og indpakning designes og produceres. Helt overordnet bør man kun bruge 3 forskellige typer plastik til emballage, lyder anbefalingen. De 3 slags udgør i forvejen 75 procent af alt den plastik, der findes i husholdningsaffaldet.  

»Helt optimalt skal emballage kun laves af 1 type plastik, og samtidig skal man tænke over, hvordan emballagen nemt kan genanvendes. På den måde kan vi genanvende mere og mindske ressourcespildet. For plastik er et fantastisk materiale, vi ikke kan undvære,« siger Christina Busk. 

Lige nu er plastik i emballage svær at undvære. For plastikken er med til at øge holdbarheden og mindske madspildet – og madspild er stadig et større miljøproblem end den plastik, der bruges til indpakning af maden. 

 

Mikroplast skal ikke ende i naturen 

I Danmark er der bred enighed, når det gælder plastik. Vi skal blive bedre til at genanvende og genbruge, vi skal mindske forbruget, og plastik skal ikke havne i naturen. For i naturen udgør plastik et stort problem, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening. 

»Plastik produceres af olie, og alene produktionen giver en kæmpe CO2-udledning og er dermed en miljøbelastning. Samtidig ender en del plastik i vores økosystem. Overordnet set er plastikforbruget spild af ressourcer og skidt for blandt andet havmiljøet,« lyder det fra Signe Beuse Faurby, der er energi- og miljøpolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. Hun har deltaget i arbejdet med emballagevejledningerne, men smartere emballage er for hende kun en lille del af løsningen. Danmarks Naturfredningsforening vil gå endnu videre og ønsker blandt andet et forbud mod engangsplasttyper og måske flere afgifter og pantordninger, så forbruget af plastik mindskes. 

Mikroplast er skræmmende små partikler

Når det gælder plastik, er mikroplast en af de største bekymringer hos forbrugerne. Nanna Hartmann forsker i de bittesmå partikler, og hun forstår godt bekymringen: »Mikroplast er jo partikler, vi ikke ser med det blotte øje. Vi ved ikke, hvor de er, og vi forstår endnu ikke, hvad konsekvenserne ved mikroplastik i havet er. Går det ud over fiskene? Og får jeg som dansker mikroplastik ind i kroppen, når jeg spiser? Jeg kan sagtens forstå, man er bekymret som forbruger.«

Forskningen i mikroplastik og de små partiklers indvirkning på vandmiljøet og mennesker er ikke ret langt. Der har været spredte undersøgelser, som har påvist mikroplastik i drikkevand, i øl og i honning, men det betyder ikke, at man skal lade være med at spise honning eller drikke vand og øl: 

»Vi skal have grundigere og mere pålidelige undersøgelser for at vurdere, i hvor stor grad mikroplastik findes i madvarerne. Vigtigere endnu er det, at vi får et langt større overblik over, hvilke konsekvenser mikroplastik har for menneskers helbred og dyrelivet,« siger Nanna Hartmann. 

Undersøgelser på blandt andet DTU viser, at der er mikroplast i luften, når vi tager fleecetrøjer af og på, ligesom der kommer mikroplastik fra alt fra bildæk til kunstgræsbaner til fodbold. Senest har man kunnet læse, at man fik mikroplast i kroppen, hvis man spiste blåmuslinger. 

Nanna Hartmann maner i første omgang til besindighed, når det gælder bekymringen for mikroplastik fra fisk og blåmuslinger – i hvert fald hvis man er bange for de skadelige stoffer som blødgørere eller overfladestoffer som bisphenol-A, man kender fra plastik. 

»Hvis man stopper med at spise blåmuslinger for at undgå skadelige stoffer fra mikroplastik, begår man en fejl. Vi får millioner gange mere bisphenol-A fra andre kilder end fra mikroplast i blåmuslinger,« siger Nanna Hartmann. 

Ud over at få mere viden om, hvordan plastik påvirker naturen og mennesker, så vi kan agere rigtigt i fremtiden, mener Nanna Hartmann, at det er vigtigt, at vi undgår en følelsesladet debat om enkeltfund af mikroplastik. 

»Vores eksponering til mikroplast og skadelige kemikalier hænger sammen med vores overordnede forbrug af plastik som samfund. Det er langt vigtigere, at vi diskuterer, hvordan og i hvilket omfang vi i fremtiden vil anvende forskellige typer plastik. Vi må ikke lade os skræmme af enkeltstående fund af mikroplast, men der er absolut ingen tvivl om, at vi skal diskutere brugen af plastik og bruge plastik bedre i fremtiden,« siger Nanna Hartmann.