Meget lidt mikroplast kommer fra karklude

Bildæk 60,2%

Bildæk er den største kilde til mikroplast i  Danmark. Når vi kører en tur i bilen, slides der mikroskopiske plastpartikler af dæk.

Via regn, vandløb og rensningsanlæg ender de i naturen. Norske undersøgelser tyder på, at bildæk udleder 20 gange så meget mikroplast som vask af tøj og karklude. 

Det kan du gøre: Begrænse dine bilture. Brug slidstærke dæk. FDM tester ofte dæks slidstyrke.

Andre kilder 10,5%

Dækker blandt andet over nylonreb, plastmøbler og byggematerialer, der indeholder plast. Der er tale om mange bække små, som ender med at fylde en del i plastregnskabet. 

Det kan du gøre: Hold igen med dit forbrug. Overvej, om det er nødvendigt med nye havestole eller et nyt byggeprojekt.

Skosåler 7,4%

Skosåler er også en kilde til forurening med mikroplast og står for 7,4% af forureningen i Danmark.

Når vi går eller løber, slides mikrosko-piske plastpartikler af skosålerne og ender i naturen. De fleste sko indeholder plastic. 

Skibsmaling 7,1%

Skibsmaling hører på verdensplan til en af hovedkilderne til mikroplastforurening.

Men i Danmark er skibsmalingens andel af forureningen dog kun på 7,1%. 

Vejstriber 5,2%

Vejstriberne slides, og regnen skyller plasticmaling af vejstriberne, så malingen ender i naturen. 

Maling 4,3%

Privat bruger vi også maling, som indeholder plast, der via regn og rensningsanlæg ender i naturen. 

Det kan du gøre: Overvej en ekstra gang, før du svinger penslen, eller køb økologisk maling.

Tekstiler 1,8%

På Aalborg Universitet har forskere fundet frem til, at 99,7% af mikroplasten fra de vaskede tekstiler bliver opfanget af de danske renseanlæg, og i den foreløbigt første undersøgelse frikendes altså vask af både fleecetrøjer og klarklude.

Det kan du gøre: Undgå tøj med plastfibre. Køb i stedet tøj af naturmaterialer som bambus, uld, hør og bomuld. De syntetiske materialer, du kan undgå, hedder polyester, polyamid (nylon), elastan eller akryl. 

Plejeprodukter 0,1%

Kosmetikbranchen er i gang med at udfase mikroplast fra kosmetik og plejeprodukter.

Det kan du gøre: Tjek deklarationen på plejeproduktet. Hvis der er nævnt navne som polyethylen og nylon, indeholder produktet muligvis mikroplast. Hvis du skal bruge et skrubbeprodukt, så kig efter, om det er baseret på sukker eller salt i stedet for et syntetisk skrubbemiddel. Kig også efter Svanemærket, som leder uden om plast, der er brugt til plejeprodukter.

Ryd op!

Plastic, der smides i naturen, bliver over lang tid nedbrudt til små enheder, altså mikroplast, der flyder ud i vandløb og kan komme ind i fødevarer og afgrøder.

Det kan du gøre: Ryd op efter dig selv – og måske også efter andre. Pas på, at slikposer, bæreposer, vandflasker, emballage og anden plastic ikke ender i naturen.

Her ender mikroplasten

En undersøgelse af 13 fødevarer lavet for DR’s Madmagasinet viste, at der var mikroplast i 12 fødevarer – blandt andet i honning, øl og drikkevand. Honning havde det højeste indhold.

Mikroplast ledes ud i naturen og kommer til at indgå i økosystemerne og dermed i råvarerne. Forskere fra DTU Aqua har fundet plaststykker på op til en halv centimeter i danske sild og hvilling.

Andre forskere har fundet plast i sandorme, muslinger, torsk og makrel. I en undersøgelse i Skotland af jomfruhummeres maver fandt man plasticstykker i 83% af dyrene.