Skal jeg sætte nødder og kerner i blød?

Skal nødder og kerner udblødes, så enzymhæmmere og phytater fjernes?

Kerner skal udblødes, men nødder behøver ikke at blive udblødt

?

Jeg er nybegynder som veganer. Har nylig læst, at nødder og kerner skal udblødes, derved fjerner man nogle enzymhæmmere og phytater, således at man bedre kan fordøje nødder og kerner. Er dette korrekt?

 

Benny Bjergbæk, Egå

Svar fra Leif Skibsted

Kerner bliver nemmere at fordøje, når de udblødes, før de bages i brød eller koges med i gryderetter. Til brød er det endnu bedre at bruge surdej, der nedbryder phytat, som ellers binder calcium og jern. Det kan være svært at få tilstrækkeligt calcium og jern, når man som veganer fravælger mejeriprodukter og kød. Nødder derimod er der ingen grund til at udbløde.

Husk i øvrigt, at hvis du som veganer spiser mange bønner, må du aldrig spise dem, uden at de først er kogt grundigt, her er udblødning ikke tilstrækkeligt til at fjerne enzymhæmmere og bønners giftige indholdstoffer.

 

Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet

Læs mere om