Spis kaniner - kaniner smager godt og kaninkød er sundt

Lad kaniner spise dit haveaffald

Tine Kortenbach tager grensaksen og fletkurven med sig på en morgenvandring i haven. Et par stive, visne bøgegrene falder ned i kurven, en knækket solsikke, de sidste rester af sommerens løvefod, skvalderkål, engkarse, lidt indtørret lavendelkvas, mælkebøtteblade og til sidst vild oregano, som ligger og vipper øverst i den fyldte kurv. Det er fodringstid. To hvide albinokaniner venter i hver sin halvdel af et dobbeltbur ved siden af havens redskabsskur. De genkender Tine Kortenbachs stemme og lader sig klø bag ørerne og håndfodre. Tænderne klipper i de hårde grene som en saks, græs og skvalderkål fortæres med høje smaskelyde. De to kaniner er moderkaniner. Forrige sommer fødte de tilsammen 16 unger, der nu er slagtet og pakket ned i Tine Kortenbachs fryser. Næste parring af hunkaninerne sker til februar, og også slagtningen af de unger, der kommer ud af parringen, er planlagt. Kaninungerne fødes efter en måneds drægtighed, og når de er fire måneder, bliver de slagtet. At være kanin i Tine Kortenbachs baghave tjener det klare formål, at der skal leveres kaninkød. Men derfor kan man jo godt blive klappet og håndfodret.

Kaninkød er klimavenligt

Tine Kortenbach er agronom med speciale i husdyr. Hun har arbejdet med burhøns, været fodermester på en minkfarm, husdyrforsker på Statens Husdyrbrugsforsøg og ansat i fødevarekontrollen. Hun har tidligere haft en gård med grise og Herefordkvæg og har slagtet til eget brug. Nu oplever hun, at antallet af gårdbutikker med lokale fødevarer eksploderer, og hun er sikker på, at det er en reaktion på den konventionelle fødevareproduktion. Slagtekaniner til eget brug er etisk kødproduktion i en skala, der passer til en ganske almindelig parcelhusfamilie, og det har hun skrevet en bog om og udgivet den på sit eget forlag. Hun tror, at kaninavlere bliver de nye pionerer. 

Bliv selvforsynende i kød

»I villakvartererne ligger græsplænerne ikke længere døde hen. Hønsehold eller bistader rykker ind ved siden af plantekasserne. Vi kan selv producere både grøntsager, æg og honning. Hvorfor ikke også blive selvforsynende med kød?« siger hun. Kaninkød er magert og indeholder de omega 3-fedtsyrer, de fleste af os får for lidt af. Kødet er lyst ligesom kyllingekød og dermed sundere end det røde kød fra firbenede dyr. Kaninkød er også klimavenligt, forklarer Tine Kortenbach. Kaninen kan leve udelukkende af græs og andre planter. Det korn, vi har i verden, ville kunne brødføde flere mennesker, hvis vi skar ned på rødt kød og spiste hvidt kød. Det koster mere end tre gange så meget korn at producere et kg oksekød som et kg kyllingekød, viser beregninger, og  kaninen ligger i den allermest klimavenlige ende sammen med fjerkræ.

Det er nemmere at holde kaniner end at holde hund

Det kræver en indsats at holde kaniner. Kaninerne skal have vand og foder hver dag, de skal have frisk halm at ligge på, og der skal muges ud under dem, men de er nemmere at holde end for eksempel en hund, de skal ikke luftes og laver ikke ravage inden døre. De passer sig selv udenfor. Weekender og ferier kan være en udfordring, men man er godt hjulpet, hvis man har netværket i orden og kan lave aftaler med naboen eller genboen om at passe kaniner, når man er på ferie.

»Min genbo elsker det og kalder vores græsplæne for engen, fordi vi lader det meste af græsset stå til kaninerne. Det giver en anderledes haveoplevelse,« siger Tine Kortenbach.

Har fryseren fyldt med 34 kg kaninkød

De to kaniner i burene skaffede hende sidste forår 33,7 kg kaninsteg. Kaninkødet kommer på bordet, hver gang Tine Kortenbach har gæster. Hun har egenhændigt slagtet kaninungerne efter at være instrueret af en kaninavler. De findes i hele Danmark. Kig under Danmarks Kaninavlerforening. Bryder man sig ikke om at slagte sin egen kanin, kan man få en kaninavler til det.

Hun dræber selv sine kaniner

Tine Kortenbach tog en dyb indånding første gang, hun skulle dræbe en af sine kaniner. Nu har hun ikke længere nogen indre modstand, når hun bærer en kanin ud af buret for at slagte den. Hun holder den som en baby, som hun altid gør, det er kaninen tryg ved, for den kender hende og er vant til at være i hænder. Så sætter hun den på et bord, hvor den sidder roligt. Hun har et stålrør liggende, så hun umiddelbart kan få fat i det, og mens hun holder kaninen på ryggen med den ene hånd, bruger hun den anden til at give kaninen et slag i nakken med stålrøret. Så er den væk. Slaget rammer præcist et blødt punkt mellem kraniets underside og den øverste nakkehvirvel. Der skal ikke slås hårdt, bare præcist. I princippet kunne det gøres med et håndkantslag, fortæller hun.

Vist er kaniner nuttede

»Vist er de nuttede. De er sådan nogle små uldfrikadeller, og jeg elsker kaniner. Jeg havde også en klump i halsen første gang, jeg skulle slå en kanin ihjel. Men det er ikke synd for dem. De har haft et godt liv og har fået en værdig ende på det. De lider ikke og når ikke at opdage, at de dør. Tænk på, hver gang du spiser et stykke kanin, sparer du en kotelet fra en gris med en helt anden historie,« siger hun. 

Fakta om kaniner

• Pris: En kanin kan anskaffes for et par hundrede kroner og købes hos en kaninavler. Se evt. under Dansk Kaninavlerforening.
• Gødning: Kaniners gødning er små kugler, som kendes fra rådyr. De kan smides direkte på bedet og gøre regnormene glade. 
• Foder: Kaniner elsker jordbærblade og æblegrene, solsikker, skvalderkål og græs. Man får ryddet godt op i haven, når man har kaniner. De elsker skvalderkål og græs og grene og blade fra lavendler. Solsikker er deres livret.
• I buret: Tine Kortenbachs kaniner får både halm og hø ind i buret. Halm er de tørrede strå fra korn. De bruges som frisk underlag i burene. Hø er tørret græs. Det tjener både som underlag i buret og som foder.
• Parring: Tine Kortenbachs kaniner er af racen Californian, en af de mest avlede racer til kødproduktion. Hun har ingen hanner, men får hunnerne parret hos en kaninavler cirka 20 kilometer væk. Parringen tager cirka tre minutter for hver kanin.
• Produktion: I februar skal Tine Kortenbachs kaniner parres igen. De er drægtige en måned, og så er der slagtekaniner igen cirka. 1. juli. Vægten på en slagtet kanin er cirka tre kg ligesom en juleand.

Bog: Tine Kortenbachs bog om egne slagtekaniner i haven kan købes på saxo.com eller udvalgte boghandler. Den hedder Urban Farming med kaniner.