Sådan sover du godt i sommervarmen

Har du også svært ved at falde i søvn, når nætterne begynder at blive varmere, så læs med her.

Sov i så lidt tøj som muligt, helst helt uden, hvis det ikke føles ubehageligt for dig. På den måde vil din krop være bedre til at komme af med varmen.

Vi vender og drejer os

Varmen er ved at få et godt tag i Danmark. Det betyder også, at nætterne bliver noget varmere, end vi er vant til. Det medfører, at mange af os ligger og vender og drejer den halve nat, fordi vi ikke kan falde i søvn. Se her, hvad du kan gøre, for at falde i søvn, selv om varmen invaderer soveværelset.

VÆR MED I SOMMERKONKURRENCEN: 1. juli: Sommerkonkurrence - vind solstol, spil eller bog

Brug en gulvblæser

Du kan sætte en blæser op i soveværelset, der ikke støjer for meget. Den skal ikke blæse direkte på sengen, hvor du sover, men bare ud i rummet, så luften ikke står helt stille i soveværelset.

Åbn vinduet

Åbn vinduet i soveværelset, og gerne nogle timer før du går i seng, så der er frisk luft i rummet. Et åbent vindue vil også bidrage til, at luften i soveværelset bliver skiftet i løbet af natten.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Klæd dig af

Sov i så lidt tøj som muligt. På den måde vil din krop være bedre til at komme af med varmen. Brug også kun en sommerdyne eller måske bare et lagen, hvis du gerne vil have noget over dig, når du sover.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Drik vand

Sørg for, at du ikke er dehydreret, når du lægger dig til at sove, men sørg for at drikke tilpas med vand, det vil hjælpe kroppen, når den skal køle dig ned i løbet af natten. Pas på med ikke at drikke for meget, så du skal på toilet i løbet af natten.

Tag et koldt bad

Tag en kold skyller, inden du lægger dig ind i sengen. På den måde får du din kropstemperatur sænket fra start af. Derudover får du vasket dagens snavs af kroppen, så det ikke hænger i dynen til næste nat.

Skift betræk

Skift dit betræk oftere end du er vant til. Vi sveder mere i sommervarmen, og det er ikke særligt lækkert at lægge sig under en gennemsvedt dyne eller betræk, der klæber til kroppen.

Sov på gulvet

Det er almindelig kendt, at varmen stiger opad, så hvis du lægger dig til at sove på gulvet, vil det også være det køligste sted i rummet. Hvis du bor i et hjem med flere etager, så læg dig til at sove på den nederste etage.

Brug et vådt betræk

Gennemvæd et betræk med vand, og vrid det superhårdt, inden du breder det ud over sengen, så der ikke trækker vand ned i madrassen. For at være hundrede procent sikker, kan du lægge et gummilagen under det våde betræk. Det kølige betræk vil hjælpe din krop med at komme af med varmen.

Ispose

Tag en pose og fyld den med isterninger, bind den grundigt, og sno et håndklæde omkring den. Placer den under din nakke eller lignende, når du skal sove. Vær dog opmærksom på, at den ikke må være for kold, da det kan give frostskader på huden. Det er derfor vigtigt at vikle håndklædet omkring posen.

Kolde sokker

Et par kolde sokker på fødderne vil hjælpe din krop med at afkøle sig. Kom et par sokker i fryseren et par timer inden sengetid, eller skyl dem under den kolde hane og vrid dem grundigt, inden du tager dem på.

Læs mere om