Redaktionen anbefaler






Personer med hjerteproblemer eller for højt blodtryk bør ikke vinterbade eller skal i hvert fald have lægens grønne lys, inden de går i gang. Det tilrådes heller ikke at vinterbade, hvis man for eksempel har sukkersyge, er gravid, forkølet, har feber eller føler sig utilpas. Tal med lægen, hvis du er i tvivl.
Måske kræver det lidt overvindelse at dyppe sig i det kolde vand. Men tænk på belønningen, der venter bagefter: Kroppen gennemstrømmes af varme og lystfølelse, og der er pludselig masser af energi til resten af dagen.
Søg om optagelse i en vinterbadeklub - eller find en håndfuld venner og dan jeres egen. Det er farligt at bade alene – og særlig farligt om vinteren, hvor det for eksempel er godt at have nogen i nærheden, hvis man bliver dårlig eller glider på badebroen eller isen.
Det er mest sikkert at bade, mens det er lyst, og bade fra en strand eller badebro, hvor man i forvejen kender til vanddybder og bundforhold. Det er også smart at holde sig orienteret om vejret og strømforholdene. Det kan man finde oplysninger om på DMI eller den lokale sejlklubs hjemmeside.
Om vinteren er underlaget ofte glat, og når det samtidig er så koldt, at fødderne mister noget af følesansen, er det smart at have badesko på, så man ikke falder.
Mange foretrækker at bade nøgen. Dels er det en rarere fornemmelse, mens man er i vandet, dels bliver man hurtigere varm igen, når man ikke har en våd badedragt på efter dukkerten.
Den gode effekt af vinterbadning opnår man selv efter en kort tur i vandet. Hold ud, tæl til ti og få styr på vejrtrækningen – så er det nok.
Prøv at bade mindst en gang om ugen i løbet af efteråret, så kroppen gradvis vænner sig til det koldere vand.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10