Sådan fjerner du græspletter
Du skal bruge:
Salmiakspiritus, husholdningssprit, lunkent vand, en bomuldsklud, en balje og gummihandsker.
Sådan gør du:
- Ifør dig gummihandsker.
- I baljen blander du 1 del husholdningssprit, 1 del salmiakspiritus og 3 dele lunkent vand.
- Dyp bomuldskluden i blandingen, og dup græspletten på bukserne, indtil den forsvinder.
- Vask herefter tøjet i vaskemaskinen ved den anviste temperatur.