Redaktionen anbefaler






Hvis man vil have ungerne til at røre sig derhjemme, kan man starte med det, der ligger først for: Transporten. Lad børnene cykle i skole, hjem til vennerne eller til deres fritidsaktiviteter, eller prøv at opmuntre dem til at løbe på løbehjul, rulleskøjter eller lignende, når de er sammen med deres venner.
Motion er nogle gange ikke det bedst klingende ord i et barns ører. Enten kan det være svært at få de små ud og løbe, spille bold eller tage til gymnastik, eller også synes de, at iPads og PlayStation er lidt sjovere end at rende rundt udenfor.
Som forældre er det vigtigt at være opmærksom på, at fysisk aktivitet er andet end motion og idræt, siger Tue Kristensen, der er akademisk medarbejder i Sundhedsstyrelsen og projektleder for kampagnen Get Moving, hvis formål er at udbrede fysisk aktivitet og motion blandt børn og unge.
Fysisk aktivitet er nemlig al bevægelse, der øger energiomsætningen i kroppen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at aktiviteten skal foregå med det, man kalder moderat til høj intensitet minimum 1 time om dagen.
De 60 minutter kan deles op i intervaller af 10 minutter, og skal ligge ud over andre kortere dagligdagsaktiviteter, børnene normalt laver i hverdagen.
Man skelner mellem moderat og hård intensitet, når man snakker om fysisk aktivitet. Hvis man er aktiv med moderat intensitet, er man lettere stakåndet men kan stadig føre en samtale.
Hvis man derimod er aktiv med høj intensitet, er man stakåndet og har samtidig svært ved at føre en samtale.
Kilde. Sundhedsstyrelsen
Hvis man vil have ungerne til at røre sig derhjemme, kan man starte med det, der ligger først for: Transporten. Lad børnene cykle i skole, hjem til vennerne eller til deres fritidsaktiviteter, eller prøv at opmuntre dem til at løbe på løbehjul, rulleskøjter eller lignende, når de er sammen med deres venner.
Hvis du spørger pænt, kan du måske også få børnene til at deltage i noget af det mere fysisk krævende huslige arbejde. Det kan være at hjælpe med at klippe hæk eller slå græs.
Hvis du har lidt yngre børn, er det en god idé selv at deltage i de lege, børnene har gang i. Du kan få inspiration til sjove lege udenfor her:
Her kommer et par eksempler fra Tue Kristensen og forældrene på Get Movings hjemmeside på, hvordan børnene kan være aktive – uden de måske ikke selv opdager det:
På Get Movings hjemmeside har flere forældre også kommet med bud på, hvordan de har fået deres børn ud og bevæge sig, og nogle af idéerne involverer mere fysisk aktivitet end andre.
En af idéerne lyder blandt andet på at lade sine børn lege med legetøjssværd og lade dem bryde i sengen, og en anden idé lyder på at aftale med en hundeejer at lade sit barn lufte vedkommendes hund hver dag i 3 kvarter. Barnet får så en smule lommepenge for at lufte hunden og samtidig 3 kvarters gåtur.
Flere forældre nævner også, at de har succes med den gode gammeldags havetrampolin, der er en rigtig god måde at få pulsen op hos børnene.
Motion og en aktiv livsstil kan være mere interessant for børnene, hvis forældrene også selv er fysisk aktive. De er med til at sætte rammen for, hvilke muligheder børnene har for at komme ud og røre sig i hverdagen.
»Forældrene er rollemodeller for deres børn, så hvis forældrene selv er fysisk aktive i hverdagen, så er der større sandsynlighed for, at børnene også vil være det. Derudover kan de støtte børnene til at for eksempel at cykle i skole eller deltage i havearbejde,« siger Tue Kristensen.
En af forældrenes kommentarer på Get Movings hjemmeside lyder på netop det:
»Jeg lokker hele tiden min datter med løbeture, hvor vi løber om kap og på cykelture. På den måde ’køber’ hun sig tid til computeren ved at dyrke én eller anden form for motion. Derudover har jeg, når det er muligt, altid taget trapper, gået eller cyklet i stedet for at køre., for at give dem gode vaner og sætte et godt eksempel,« skriver forælderen.
Du kan se film med inspiration til, hvordan du kan støtte børnene til at være fysisk aktive fra kampagnen på Sundhedsstyrelsens youtube-kanal her:
Kilder: Sundhedsstyrelsen, getmoving.dk
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10