Rustik minestrone
Hovedret til 4 personer
Du skal bruge:
- 2 spsk. olivenolie
- 1 løg, hakket
- 1-2 fed hvidløg, hakket
- 3 stængler bladselleri, hakket
- 3 gulerødder, i små tern
- 1 fennikel, i små tern
- 2 dl hvidvin
- ½ l mosede tomater (passata)
- Ca. ½ l grøntsagsbouillon
- 1 laurbærblad
- 100 g tør pasta
- 1 dåse Borlotti-bønner, drænede (240 g)
- Sukker, efter smag
- Salt og peber
Tilbehør:
- Friskhakket basilikum
- Hakket top af fenniklen
- Revet parmesan eller anden tør ost
- Godt brød
- Olivenolie til dryp
Sådan gør du
- Varm olien i en suppegryde over middelhøj varme. Steg løg, hvidløg og bladselleri i 3-4 min., til de er møre og klare. Tilsæt halvdelen af gulerødder sammen med fennikel og hvidvin.
- Lad hvidvinen koge næsten væk under omrøring. Tilsæt mosede tomater, grøntsagsbouillon, laurbærblad og lidt salt. Læg låg på gryden, og lad den simre over svag varme i ca. 30 min.
- Tilsæt pasta og evt. lidt ekstra bouillon, hvis suppen er tyk (pastaen suger også væde fra suppen). Læg låg på, og lad den simre 8-10 min. Rør i gryden et par gange undervejs, så pastaen ikke sætter sig fast på bunden.
- Kom til slut bønner og resten af gulerødderne i, og lad simre 2-3 min.
- Smag suppen til med salt, peber og evt. et nip sukker, hvis smagen er for syrlig.
- Server suppen rygende varm, sammen med hakkede urter (og toppen fra fennikel), revet ost, lidt oliven olie og godt brød.
TIP:
Tilsæt lidt god bacon i tern i trin 1 – det giver ekstra smag og fyld i suppen.
Brug f.eks. hvide bønner, kikærter eller belugalinser i stedet for borlottibønner.