12 ting, du ikke vidste om solformørkelser

Kun helt mørkt med 375 års mellemrum

Solformørkelser er en sjældenhed på himlen. De mest sjældne er de fulde solformørkelser, hvor Månen dækker for hele Solen. I løbet af 100 år er der kun 64 fulde solformørkelser på jorden, og måler man ud fra et præcist geografisk sted på jordkloden, f.eks. Aarhus, så går der i gennemsnit 375 år mellem hver fulde solformørkelse.

En partiel solformørkelse, altså der hvor Månen dækker en del af Solen, kan man opleve oftere. 

1: Største formørkelse i mere end 10 år

Solformørkelsen 12. august 2026 er den største solformørkelse i Danmark i mere end 10 år. 12. august 2026 dækker Månen omkring 85 procent af Solen. Ved den solformørkelse, man kunne observere i Danmark 20. marts 2015, var omkring 80 procent af Solen dækket. Solformørkelsen bliver den kraftigste solformørkelse i Danmark indtil 2048. 

2: Helt perfekte afstande

Grunden til, at vi kan opleve totale solformørkelser på Jorden, er faktisk en ren tilfældighed. Solen er cirka 400 gange større end Månen, men ligger også cirka 400 gange længere væk. Derfor ser Solen og Månen lige store ud på himlen. 

3: Lyset har lang vej

Lysets hastighed er ikke bare høj – det er en af de højeste hastigheder, vi kan måle. Lyset er cirka 8 minutter om at nå fra Solen ned til Jorden. Afstanden fra Solen til Jorden er cirka 149,6 millioner kilometer (afstanden er længst om sommeren og vinteren), og det giver en hastighed på cirka 300.000 kilometer i sekundet.

4: En total solformørkelse er ikke total

Selvom Solen næsten dækkes af Månen ved en total solformørkelse, bliver det ikke mørkt som om natten. Lyset omkring os ændres markant, når Månen dækker Solen, og nogle oplever, at fugle holder op med at synge, fordi de tror, det er nat. Ved en total solformørkelse kan man se det lys, der kaldes diamantringen om Solen, inden man blot ser en ildring rundt om Månen.

5: I fremtiden er det slut med solformørkelser

Solformørkelser kan ske, fordi afstanden mellem Solen, Månen og Jorden følger formlen, hvor Solen er 400 gange større end Månen, men stadig er 400 gange længere væk fra Jorden. Månen flytter sig fra Jorden en lille smule hvert år – faktisk nogenlunde præcist 3,8 centimeter. Det betyder, at om få hundrede millioner år vil alle solformørkelser ikke være totale, men ringformede, hvor Månen ikke helt dækker Solen, men hvor en ring er tydelig rundt om Månens skive.  

6: Solformørkelse stoppede en krig

Den græske historiker Herodot har beskrevet, hvordan en solformørkelse 28. maj 585 f.v.t. fik de stridende parter i et slag i krigen mellem det lydiske rige og mederne til at stoppe kampene og slutte fred. Slaget fandt sted i det, der i dag er Tyrkiet, og slaget var godt i gang på en varm sommerdag, da mørket pludseligt sænkede sig. Soldaterne blev enige om, at solformørkelsen var et tegn om, at krigen skulle slutte. Krigen havde på det tidspunkt varet 5 år. For at forsegle fredsaftalen blev Aryenes, der var datter af den lydiske konge, gift med kongen af medernes søn. 

Herodot skrev samtidig, at solformøkelsen var blevet forudset af Thales fra Miletus. 

Læs meget mere om Herodot og solformørkelsen 

7: Lang tid til næste totale solformørkelse i Danmark

Næste gang man kan opleve en total solformørkelse i Danmark, er 25. maj 2142. Hvis du står klar på dagen, så kig mod Solen klokken 10.04, som er det tidspunkt, hvor solformørkelsen kulminerer.  

8: Solens øvre atmosfære kan ses ved total solformørkelse

Når man ser højdepunktet på en total solformørkelse, altså der, hvor Månen dækker hele solskiven, er Solens øvre atmosfære og de store protuberanser synlige. Protuberanser er de buer eller flammer af glødende gas, man kan se rage ud fra Solens kant under en total solformørkelse. Koronaen er Solens yderste atmosfære og ses som et hvidligt skær rundt om den formørkede solskive. Det var først i 1842, at man blev endeligt klar over, at det lys, der ses, når formørkelsen er total, er Solens øverste atmosfære. Solformørkelser er det eneste tidspunkt, hvor forskere kan studere koronaen på Solen. 

Kilde: Fysikleksikon KU.dk  

9: Solformørkelse gjorde Einstein verdensberømt

En total solformørkelse var med til at gøre Albert Einstein til verdensberømt fysiker. Under solformørkelsen 29. maj 1919 rejste britiske forskere til øen Príncipe ud for Afrikas vestkyst og til Sobral i Brasilien for at fotografere stjerner tæt på Solen. Når Månen dækkede Solens skarpe lys, kunne forskerne se, om stjernernes lys blev bøjet af Solens tyngdekraft, sådan som Einsteins almene relativitetsteori forudsagde. Resultaterne blev offentliggjort i London i november 1919 og var med til at gøre Einstein til et videnskabeligt ikon. 

10: Du må ikke kigge direkte på Solen

Selvom Månen dækker en stor del af Solen, er det stadig farligt at kigge direkte mod Solen under en solformørkelse. Det er ikke nok at bruge almindelige solbriller, hvis du vil se på Solen. Almindelige solbriller beskytter nemlig ikke nok – i stedet skal du bruge godkendte solformørkelsesbriller eller et særligt solfilter, der lever op til den internationale standard ISO 12312-2. 

11: Månen kaster en skygge, der suser hen over Jorden

Ved en total solformørkelse er det kun et smalt bælte på Jorden, der oplever den totale solformørkelse.  Det skyldes, at Månens skygge rammer Jorden som en forholdsvis smal plet, der bevæger sig hen over jordoverfladen. Ved solformørkelsen 12. august 2026 er totalitetszonen cirka 296 kilometer bred, og skyggen bevæger sig med omkring 2900 kilometer i timen. I Danmark kommer vi ikke ind i selve totalitetszonen, men der er stadig så meget skygge, at Månen dækker for omkring 85 procent af Solens skive. 

12: Samme aften kan du også se stjerneskud

Meteorsværmen Perseiderne er også at finde på himlen 12. august 2026, hvor solformørkelsen er synlig. Perseiderne er en af årets mest kendte meteorsværme. Hvis vejret arter sig, kan aftenen derfor begynde med en solformørkelse lavt mod vest og fortsætte med stjerneskud senere på natten. 

Kilder: Astrofysiker Tina Ibsen, Videnskab.dk, lex.dk, National Air and Space Museum – The Smithsonian, Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet