Stem på din lokale favorit og vind pude fra FDB Møbler

Agurker fra Fyn, øl fra Nordjylland og eddike fra Bornholm. Danmark vrimler med lokale favoritter, og på Coops hylder finder du mange producenter med rødder i et sted, en smag og stolthed. Nu kan du stemme på din lokale favorit og vinde en pude fra FDB Møbler til en værdi af 599 kroner

En hyldest til danske leverandører 

Danmark er fuld af lokale fødevarer, og mange af dem finder du på hylderne i din Coop-butik. Nu kan du som medlem være med til at kåre Medlemmernes favorit. Stem på den producent fra din landsdel, som du mener skal repræsentere din egn. 

Prisen skal være med til at fremhæve nogle af de producenter og varer, Coops medlemmer sætter særligt pris på: 

”Vores medlemmer siger klart, at de ønsker mere fokus på danske og lokale fødevarer. Derfor laver vi nu en hæderspris hvor medlemmernes vælger den danske producent, de vil kåre som ’Medlemmernes favorit,” siger Anette Jorn, der er direktør i Coop amba. 

Se, hvilke lokale producenter du kan stemme på

’Dansk og lokalt’ er valgt som Coops vigtigste mærkesag 

Sidste efterår stemte Coops medlemmer ’Dansk og lokalt’ ind som den mærkesag, de finder vigtigst, og nu er emnet højst på Coops dagsorden. Det betyder bl.a. at Coop arbejder på at give plads til endnu flere danske produkter på hylderne, at gøre det nemmere for kunderne at gennemskue varens oprindelse og ikke mindst fremhæve og bakke op om de små danske fødevareproducenter, som allerede er i Coops butikker. 

”Danmark har mange dygtige producenter med stærke lokale rødder, godt håndværk og interessante historier. Dem vil vi gerne gøre mere synlige og lettere for medlemmerne at opdage. Kåringen er ét af de initiativer, der følger af medlemmernes valg af dansk og lokalt som fælles mærkesag for Coop,” forklarer Anette Jorn. 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

21 danske producenter indstillet til ’Medlemmernes favorit’

Coop har indstillet 21 danske producenter, tre fra hver af de syv landsdele Nordjylland, Midtjylland, Sydjylland, Fyn, Hovedstaden, Sjælland og Sydhavsøerne samt Bornholm. Fra den 10.-30. august kan Coops medlemmer i de syv landsdele vælge, hvilken producent fra deres egn de vil nominere til at gå videre til den landsdækkende afstemning. 

Coop hjælper nye fødevarer frem på hylderne 

Selvom man kan finde mange danske varer på hylderne, i køle- og frysedisken og i frugt- og grøntafdelingen, skal der gøres plads til flere. Inden sommerferien inviterede Coop mindre danske fødevarevirksomheder til en udviklingsdag, hvor virksomhederne kunne sparre ideer og produktudvikling, så de måske en dag kan åbne dørene til butikkerne og komme på hylderne: 

”Coop rådgiver og guider allerede små danske producenter, der gerne vil blive eller vokse som leverandører til detailhandlen,” siger Anette Jorn. 

Nogle nye fødevarer har allerede fundet vej til Coops butikker. Det gælder bl.a. 

Træstammer fra Glean i Albertslund Fortolkning af den klassiske sojasauce, shoya, fra Nocla i Aarhus

Et par gode eksempler på små virksomheder, der har vokset sig større undervejs i samarbejdet og i dag er store leverandører til Coop, er Thise Mejeri og Fejø Frugt. 

Stem indtil 30. august 2026 

Du kan stemme indtil 30. august 2026. Når de syv landsdele har stemt, går én favorit fra hver landsdel videre til den nationale afstemning. Her mødes lokale favoritter i en fælles nominering, hvor du og resten af Coops medlemmer afgør, hvem der skal kåres som Medlemmernes favorit. 

Når du stemmer, deltager du automatisk i lodtrækningen om en eksklusiv danskproduceret designpude fra FDB Møbler. Der er 35 puder på højkant. 

Stem på din lokale favorit

Medlemmernes Mærkesag

Sidste efterår stemte Coops medlemmer ’Dansk & Lokalt’ ind som den mærkesag, de finder vigtigst. 60.000 medlemmer satte deres kryds ved afstemningen, og 43 procent af stemmerne faldt på ’Dansk & Lokalt’. Derfor står emnet nu højst på Coops dagsorden. 

Dansk og lokalt banner

Præmie: R16 Slotsholmen - Pude - Rød - 40 x 60. 

Pris: 699 kroner. Medlemspris: 599 kroner. 

Læs mere om puden