Redaktionen anbefaler
Hvert år glæder jeg mig særligt meget til sommeren. Hvor fuglene synger, nætterne er lyse, og hvor man kan spise ude på de varme aftener. Jeg glæder mig særligt meget til august, hvor frugterne modnes. Jeg er født og opvokset på Falster i en landmandsfamilie, og i dag er jeg flyttet tilbage til Sydhavsøerne. Til en gård med to alleer med frugttræer. En med blommer og en med pærer. Jeg elsker, når sommeren er på sit højeste, og man kan sætte tænderne i hjemmedyrkede saftige pærer.
På den måde er jeg nok ikke helt neutral, når jeg siger, at Danmark er noget helt særligt om sommeren. Man behøver ikke rejse langt væk for at opleve noget smukt. Min familie og jeg holder meget af at tage på øhop, og i år planlægger vi at slå vejen forbi Fejø, hvor noget af Danmarks bedste frugt bliver dyrket. Vi holder også meget af Møn, og jeg holder altid ind for at købe Møn Bolcher.
De lokale specialiteter er noget af det, der gør Danmark ekstra skønt om sommeren. Man tager mere end bare frugt eller bolsjer med hjem. Man tager en fortælling med om mennesker, håndværk og lokale specialiteter, hvor nogen har lagt sjæl i det, du skal spise.
Lad os sammen dyrke alt det danske og lokale. På øerne, i byerne, ved landevejene, i gårdbutikkerne og i butikkerneAnnette Jorn, administrerende direktør i foreningen Coop amba
Rammer du ikke lige de lokale avlere på en torvedag, eller går din vej ikke forbi en gårdbutik, så kom ind i en af vores butikker. Coops medlemmer har besluttet, at vi skal sætte særligt fokus på det danske og det lokale, og måske har du allerede set, hvordan vi i tilbudsaviserne og butikkerne fremhæver de danske varer og de danske producenter.
I nogle butikker findes kartofler, gulerødder eller jordbær fra gården uden for byen. Vi har også bolsjer fra det lokale bolsjeri, olier, kiks, whisky og tit også noget helt femte. Vi har tusindvis af lokale varer, og mange af dem findes kun i én eller få butikker. Faktisk skal du besøge 400 forskellige butikker, hvis du skal nå at smage på alle de lokale produkter. Det kan hurtigt blive en lidt ambitiøs sommerplan, selv for de mest dedikerede.
Færre end 400 stop kan også gøre det, for det vigtigste er ikke, at man når det hele. Det vigtigste er at stoppe op. At smage på det lokale, at støtte dem, der producerer noget særligt. Dem, der understøtter lokalområdet og madinnovationen. Lad os sammen dyrke alt det danske og lokale. På øerne, i byerne, ved landevejene, i gårdbutikkerne og i butikkerne.
God sommer!
Coops 2 millioner medlemmer stemte i efteråret 2025 om, hvad der skulle være Medlemmernes Mærkesag. Og med 43,5 af stemmerne vandt 'Mere dansk og lokalt'. Emnet står derfor øverst på Coops dagsorden i 2026.