7 råd: Sådan får du børnene til at smøre deres egen madpakke

71 procent af de voksne vil gerne være fri for at smøre madpakker

Madpakken skal smøres hver dag. Også onsdag morgen, hvor alle er trætte, rugbrødsposen er tæt på tom, og den ene madkasse stadig ligger i skoletasken med gårsdagens æbleskrog.

På en måde er det ikke så mærkeligt, når de voksne drømmer om at slippe for opgaven. Tal fra Coop Analyse viser, at 71 procent af de voksne, der har madpakketjansen i forhold børnene erklærer sig helt eller delvist enige i udsagnet: ”Jeg ville gerne være fri for at lave madpakker”. 

De voksne savner både inspiration og tid. I familier med hjemmeboende børn savner 60 procent af de voksne inspiration til madpakkerne, og 41 synes, at de mangler tiden. 

Derfor giver det mening at hente hjælp hos dem, der faktisk skal spise maden. Børn kan nemlig sagtens lære at smøre deres egen madpakke, hvis de får opgaven i passende bidder.

"Det handler ikke om, at barnet fra den ene dag til den anden skal overtage hele madpakken. Begynd med små opgaver, som barnet kan lykkes med,” siger Line Holt Nielsen, der er konsulent i Coop Madskole. 

”Madpakken er et oplagt sted at øve en helt almindelig hverdagskompetence: at kunne lave sin egen mad."

Her får du 7 råd, der kan hjælpe børnene i gang.

1. Begynd med en lille opgave

"Kan du ikke lige smøre din madpakke?" lyder måske som en enkel besked. Men for et barn kan det være en uoverskuelig kæde af opgaver: Find madkassen, vælg brød, vælg pålæg, skær grønt, pak det hele og husk at rydde op.

Begynd derfor småt. Et yngre barn kan vælge frugt, lægge agurkeskiver i en bøtte eller pakke en snack. Et større barn kan smøre én enkelt mad eller stå for hele madpakken en enkelt dag om ugen. 

2. Tag hul på madpakken, før morgenen bliver hektisk

Overvej at smøre madpakken aftenen før. Her er der bedre tid til, at barnet kan arbejde med smørkniven, ombestemme sig i forhold til pålæg og finde de helt rigtige snacks. Tag eventuelt madkassen frem efter aftensmaden, måske er der også en rest, som er god at pakke med. Barnet kan begynde på madpakken, mens den voksne rydder af bordet og hjælper, når der er behov. Med tiden kan barnet overtage mere.

3. Gør valget enkelt og indret en fast madpakkehylde

Madpakken kan betyde mange beslutninger. Hvilket brød? Hvilket pålæg? Hvor meget? Er tre müslibarer egentlig en frokost?

Gør valget overskueligt ved, at den voksne bestemmer, hvad der er at vælge imellem. Barnet sammensætter sin madpakke ud fra mulighederne. Indret eventuelt en fast madpakkehylde i køleskabet med ost, kogte æg, pålæg og hummus. Barnet kan vælge en eller flere ting fra hylden og slipper for at skulle scanne hele køleskabet. 

"Børn har ikke brug for uendelige valgmuligheder. Tværtimod bliver det lettere at lykkes, når den voksne sætter rammen, og barnet får frihed til at vælge inden for den,” siger Line Holt Nielsen.

4. Indret køkkenet, så barnet kan finde tingene

Det er svært at tage ansvar for madpakken, hvis de små bøtter mangler låg, og agurken er svær at finde. Saml madkasser, drikkedunke og små beholdere ét sted, som barnet kan nå. Lav en skuffe med for eksempel knækbrød, rosiner eller andre holdbare varer udover den faste madpakkehylde i køleskabet. 

5. Lad være med at rette en hel masse

Når børn selv smører madpakken, bliver den måske ikke, som du ville have lavet den. Agurkeskiverne er voldsomt tykke, og pålægget når ikke helt ud i hjørnerne.

Det går nok. Undgå at rette, flytte og forbedre, det kan give barnet en oplevelse af, at det alligevel ikke kan gøre det rigtigt.

"Hvis vi retter på hver eneste agurkeskive eller flytter pålægget, lærer barnet hurtigt, at det var den voksnes madpakke – ikke deres egen. Barnet skal selvfølgelig have hjælp, men den voksne skal også kunne give slip. Lidt skæve rugbrødsmadder er en lille pris at betale for, at barnet får mod på at gøre det selv," siger Line Holt Nielsen.

6. Lad opgaverne vokse med barnet

En 6-årig og en 13-årig skal ikke have det samme ansvar. Opgaven skal passe til barnets alder, motorik og erfaring. De yngste børn kan vælge frugt, lægge små ting i bøtter, finde madkassen frem og hjælpe med at samle madpakken. Børn i indskolingen kan smøre enkelt pålæg, skylle grøntsager og følge en enkel madpakkemodel. Større skolebørn kan smøre hele madpakken, pakke rester fra aftensmaden og sige til, når bestemte varer mangler. Undgå at sammenligne søskende. Alle skal nok lære det, men ikke nødvendigvis i samme tempo.

7. Gør det til en vane – ikke en daglig forhandling

Det er lettere at få en ny vane til at hænge fast, når opgaven har et fast tidspunkt. Aftal for eksempel, at barnet hjælper med madpakken efter aftensmaden, eller at tirsdag er barnets egen madpakkedag. Selvfølgelig sker det, at det lille barn er træt eller hellere lege, når det er tid at smøre madpakke. I stedet for en lang diskussion så hold blot fast i en lille, aftalt opgave: "Du vælger frugt, og jeg klarer resten." På den måde bevares rutinen, uden at madpakken bliver årsag til en diplomatisk krise.

Der vil komme dage, hvor barnet ikke har lyst. Det gør der også for de voksne – hvilket tallene fra Coop Analyse godt illustrerer.

Modstand betyder ikke nødvendigvis, at barnet ikke er klar. Måske er opgaven for stor, tidspunktet dårligt, eller valgmulighederne for mange.

Skru i så fald ned for kravet i stedet for at opgive projektet. Hen ad vejen lærer barnet at vælge, tilberede, pakke og tage ansvar for en lille, men tilbagevendende del af hverdagen. Og lykkes det, kan de voksne måske slippe for madpakkerne. I hvert fald nogle af dem.

"Vi overvurderer tit, hvor meget børn skal kunne fra starten. Vaner bliver skabt gennem mange små gentagelser, hvor barnet oplever, at det kan lykkes. Og når barnet selv er med til at vælge, smøre og pakke, bliver madpakken også i højere grad deres egen," siger Line Holt Nielsen.