Prøvetime: Jeg går til ginvandring

…eller jeg har i hvert fald fået myggestik og drukket gin på en lang gåtur i Hareskoven i Nordsjælland

Arrangørerne af vandreturen vil gerne skabe kvindelige fællesskaber – og det går godt inde i skoven

Masser af håndsprit og forkælelse

Vi skal mødes klokken 13 på Hareskov Station. Vejrudsigten har varslet regn, men indtil videre har der ikke været noget af det. Omkring 30 kvinder står i nærheden af det åbne bagagerum på arrangørernes bil, hvor der er stillet en stor dunk håndsprit op.

Her er kvinder i alle aldre. Nogle med vandreudstyr, zip-off-bukser, vandrestøvler og en god rygsæk – andre i sommerkjoler og klipklapper. Jeg kører selv en god blanding: Løbetøj, gul regnjakke om livet og et indkøbsnet. Jeg ærgrer mig lidt over, at jeg ikke tog min rygsæk med i dag.

Amanda Lagoni og Louise Larsen, der arrangerer vandringen, smiler og hilser på alle. Snart er vi klar til at gå af sted.Nogle er kommet alene måske med intention om at finde en vandremakker, andre med en ven under armen. I skovkanten stiller vi os i en stor cirkel, hvor Amanda Lagoni forklarer, at Womens Hiking Club er skabt for at sprede glæden ved at vandre. Turene er kun for kvinder, for de to stiftere vil gerne skabe plads til kvindelige fællesskaber, som de oplever, at mænd oftere får skabt sig.

Facts

Womens Hiking club har både ture på 4 timer og nogle på 2 dage. Det handler om at kombinere vandring og forkælelse. Turen, der er beskrevet her på siden, koster 459 kr. Du  kan finde mange andre vandreture (også uden gin) på f.eks. Dansk Vandrelaugs hjemmeside

Et fællesskab for kvinder

»Vi vil gerne facilitere fællesskaber, hvor kvinder oplever at kunne løfte og inkludere hinanden. Hvor alle er velkomne. Mange har oplevet, at kvinder kan være hinandens værste. Vi vil gerne facilitere et rum, hvor vi er hinandens bedste.«

Vi skal gå 10 kilometer i Hareskoven med 3 stop undervejs, hvor vi skal nyde en drink ved hvert stop. Vi går i samlet flok gennem skoven, og træerne, hvis blade er grønne og saftige, tårner sig majestætisk over os. Første stop er ved en lejrplads, hvor der er tændt bål og lagt hvid dug på borde-bænke-sættet. Vi får en Dry Martini med saltmandler og en frisk radise til.

Vi taler os videre et par kilometer gennem skoven. Det shelter, Amanda og Louise har booket til det andet stop, er også booket af et fødselsdagsselskab, så vi sætter os lidt rundtomkring, i skovbunden, rundt om et bål og hvor der ellers er plads, og snakker endnu mere og højere med en gin & tonic i hånden.

Vandreturen i Hareskoven tager 4-5 timer, inklusiv 3 stop med serveringer og snak

Ind i busken, det er dagens toilet
 

En gang imellem forsvinder der et par kvinder om bag et træ: Det er dagens toilet, og der bliver grinet af, at man må skynde sig, inden myggene opdager muligheden på den bare hud. Mine ben er ved at blive ædt op af myg, men en af de andre deltagere hiver en myggespray frem fra den medbragte rygsæk.

Nu kan vi vist alle sammen godt mærke alkoholen, og der bliver piftet og lavet bølger til forbipasserende cyklister på skovstierne.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Ginnen i sig selv er ikke vigtig

Efter hvad der føles som den længste strækning, er vi tilbage ved lejrpladsen, hvor første drink blev serveret. Nu er der gjort klar til flødeboller og en læskende sommerdrink med gin og rabarber – min favorit servering. Vi griner, snakker, og jeg må donere et par fest-smøger til kvinderne omkring bålet. Det bliver min tur til at hoppe om bag et træ, og jeg føler næsten, at det fuldender mit medlemskab af gruppen. Amanda Lagoni forklarer, at ginnen i sig selv ikke er vigtig, men at de gerne vil forkæle deltagerne:

»Vi nyder at vandre, vi nyder naturen og mødet med vores egen krop i vandringen. Og så synes vi, det er oplagt at smide endnu mere nydelse oveni!«

Stemningen er høj, selvom vi har gået i snart 4 en halv time, har svedt, fået ondt i benene og en masse myggestik fordelt over hele kroppen. Det har været en fantastisk søndag i godt selskab med gode drinks, lækre snacks og en masse samtaler, som jeg tager med mig hjem i S-toget.   

 

Hver måned prøver Samvirke anderledes motionsformer af.
Så hvis du går og mangler lige netop den type træning, der får dig ud af døren, eller synes det er sjovt at læse om noget nyt, så følg med!