Prepping: Danskerne har været i gang med at preppe længe

18 procent af danskerne har et nødlager

Allerede før Beredskabsstyrelsen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen anbefalede danskerne at forberede sig på krise, havde næsten en femtedel opbygget et nødlager af f.eks. vand, mad og batterier. Det viser en ny undersøgelse, som Coop Analyse har foretaget for Månedsmagasinet Samvirke kort før udmeldingen fra myndighederne den 15. juni 2024.

I undersøgelsen svarer 18 procent af danskerne, at de har et nødlager, som de har opbygget for at kunne klare sig i en krise. 

Alexander Høgsberg Tetzlaff, der er analytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, anser tallene for at være tankevækkende.

”De fortæller, at danskerne, allerede før myndighederne anbefalede det, følte, at der var et reelt behov for at preppe,” siger han til Samvirke.

Mange nødlagre er max 2 år gamle

Undersøgelsen fra Coop Analyse viser desuden, at nødlagrene mestendels består af tørvarer som pasta, mel og ris, mad på dåse, glas eller i brev, toiletpapir, vand på flaske, hygiejneprodukter og lommelygter. En del nødlagre indeholder også chokolade og kaffe samt batterier, stearinlys, soveposer og kontanter, mens færre danskere har en radio, receptpligtig medicin og vigtige papirer på lager. 

Ifølge Alexander Høgsberg Tetzlaff kan der være flere årsager til, at danskerne har været på forkant med preppingen:

”Krigen i Ukraine er den mest åbenlyse faktor for, at mange er gået i gang med at preppe, og medierne har haft meget fokus på krig i den seneste tid. Og så er vi lige kommet ud af en pandemi, hvor vi er blevet opmærksomme på, at vi er mere sårbare, end vi troede,” forklarer militæranalytikeren.