Nedsætter pomelo-frugten virkningen af simvastatin?
Når man bruger lægemidlet Simvastatin mod forhøjet kolesterol, står der i indlægssedlen, at man skal holde sig fra grapefrugt. Hvordan forholder det sig med pomelo-frugten, er den i familie med grape?
Hanne Jensen, Aarhus
Svar fra Per Brændgaard
Du kan roligt spise pomelo, selvom den er i familie med grape. Det er kun grapefrugt, du skal være varsom med, når du er i behandling med kolesterolsænkende medicin. Grapefrugt indeholder stoffer, der øger indholdet af medicinens statiner i kroppen. Det kan give risiko for bivirkninger i form af trætte og ømme muskler.
Det giver som regel ikke problemer at spise en halv til en hel grapefrugt eller drikke et lille glas grapefrugtjuice af og til. Man skal kun holde sig fra store mængder grapefrugt eller store mængder grapefrugtjuice, når man tager simvastatin.
Per Brændgaard er cand.scient. i human ernæring.