Redaktionen anbefaler






Kender du ham i det stramme cykeltøj, der har et bedre dage. Ham, der tror, at cykelstien er blevet en etape i Tour de France? Et af rådene til ham lyder: Kør som en gentleman. Også selvom der er andre, der kører råddent. Giv plads og vis overskud i trafikken – især hvis andre har glemt reglerne eller den gode opførsel.
Halvdelen af alle motionscyklister i trafikken har oplevet vejvrede, og 90 % af dem peger på, at det oftest er bilisterne, der er sure på motionscyklisterne. Det viser en analyse, som FDM og Dansk Cykle Union har lavet i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik, Cyklistforbundet, DGI og Dansk Triatlon Forbund.
Kilde: Jimmy Trolle
Undersøgelsen viste også, at 1 ud af 3 motionscyklister føler sig utryg i trafikken, og for at mindske vejvreden og øge sikkerheden lavede organisationerne 10 gode råd til motionscyklisterne som en del af kampagnen ”Go stil på cyklen”:
1. Overhold færdselsreglerne
Vis ansvar og følg færdselsreglerne. De er lavet for at beskytte dig og andre i trafikken. Det er god stil at følge færdselsreglerne på vejen, også når du deltager i motionsløb. Husk, at du ikke er en professionel cykelrytter, der kan fylde det hele.
2. Vis overskud
Kør som en gentleman. Også selvom der er andre, der kører råddent. Giv plads og vis overskud i trafikken – især hvis andre har glemt reglerne eller den gode opførsel.
3. Vis anerkendelse
Vink venligt, når andre viser hensyn.
4. Brug cykelstierne
Cykl på cykelstien, hvis der er én. Lad bilisterne beholde vejbanen selv.
5. Husk dit affald
Smid altid dit affald i en skraldespand eller tag det med hjem.
6. Brug ALTID cykelhjelm
Spænd din cykelhjelm. Altid. Hver gang. Der sker uheld hver dag, så det er komplet tåbeligt at køre uden.
7. Fyld så lidt som muligt
Overskrid aldrig vejmidten, kør én og én på smalle veje, og træk ind til siden, når der skal stoppes op. Det er god stil ikke at fylde unødvendigt – der er også andre, der skal forbi. Husk, at det kan fylde meget, hvis en flok cyklister for eksempel kører på vifte.
8. Giv tegn, og vær forudsigelig
Brug hænderne og skift aldrig pludselig retning. Forvent ikke, at andre kan gætte, hvad du vil.
9. Brug ringeklokken
Advar, når du overhaler – især hvis du kører stærkt.
10. Vær opmærksom
Hold øje med trafikken og forholdene. Undgå musik i ørerne og tænk over, om andre kan se dig. Bær også refleksvest, hvis det for eksempel er mørkt, så andre ikke overser dig.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10