Lav selv: Fine servietringe til forårets små og store gæster

Gør servietringene personlige og rustikke

Individuelle og personlige servietringe til enhver middag eller fest. Og så er de nemme at lave

Hjemmelavede servietholdere

Du skal bruge:

Tynd eller lidt tykkere ståltråd, det betyder noget for, hvordan servietholderne ender med at se ud. Til hver holder skal du bruge minimum 35 cm tråd. Lav en prøve, før du klipper al ståltråd i mindre stykker. Servietholdernes diameter skal afpasses efter, hvor tykke dine servietter er. 

Find nu noget at vikle tråden omkring. Det kan for eksempel være røret fra en køkkenrulle eller en høj og tynd eddikeflaske. Sno tråden omkring røret/flasken 6-8 gange. Fortsæt med at sno servietholdere, så der er nok til alle gæster. 

Når bordet skal dækkes, sætter du blomster, grene eller krydderurter i ringene.