Julepynt af ting fra naturen: Sådan laver du et hyggeligt kogletræ
Det er heldigvis ret nemt at lave de her fine juletræer af grankogler i alle former og størrelser. Brug kogler, du har liggende, eller gå på jagt i skovbunden.
Det skal du bruge:
Grankogle
Grøn maling
Pensel
Pap og evt. stjerneklistermærke, guldtusch eller andet til at dekorere med
Korkprop
Limpistol + limstang
Hobbykniv
Skærebræt
Sådan gør du:
Skær korkproppens ender af og del den derefter på midten.
Lim den halve korkprop fast under grankoglens bund.
Når limen er tør, kan du bruge korkproppen til at holde træet, mens du maler koglen grøn.
Klip en stjerne i pap, som du limer fast i toppen af træet. Du kan enten vælge at bevare det rå pap, male stjernen guld eller en anden farve eller dekorere med klistermærker som i videoen.