Redaktionen anbefaler






Et planteophæng er overraskende nemt at lave selv, og du kan endda bruge en aflagt T-shirt, men stadig få et smukt resultat. Gaven kan også laves af det lidt større barn.
Hvis du kan strikke, så er her en idé til en meget ressourcebevidst gave. Huen kan nemlig strikkes af de garnrester, du har liggende fra tidligere strikkeprojekter, og på den måde få uendeligt mange forskellige udtryk. Få opskriften på huen her.
Hvis du har bøger, der alligevel bare står og samler støv, kan de foldes til en smuk uro, der pynter virkelig fint hjemme hos din gavemodtager.
I en tid, hvor vi skal spare på lyset, gælder det om at få det bedste ud af de få lys, der er tilbage. Denne elegante lanterne kan både hænges op og stå selv. Se her, hvordan du gør.
Er du til de lidt mere udfordrende gør det selv-projekter, så prøv at lave dine egne evighedsblomster og giv dem i gave til en blomsterelsker.
Giv den klassiske terracottaurtepotte et nyt look og gør nogen glad. Hvis gaven skal være ekstra god, kan du lave en stikling af din flotteste stueplante og give med. Se her, hvordan du maler dine egne urtepotter.
Hvis gaven skal pakkes ind, kan du samle inspiration her, hvor Samvirke guider til 3 løsninger på bæredygtig indpakning.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10