Hvorfor fjernes spidsen på grønne bønner?
Jeg er meget glad for jeres fremragende frosne grøntsager. Det undrer mig dog, hvorfor næsten alle spidser er skåret af de fine haricots verts. Når jeg ser på de afbildede grønne bønner på emballagen, er det lille foto med fine spidser, mens det store viser sandheden. Hvad bruger I de afskårne spidser til?
Jonna Petersen, Nyborg
Svar fra Tobias Vincentz Helgesen
Toppene bliver fjernet for at give en god spiseoplevelse, da de kan være en smule hårde og mindre behagelige at spise. Generelt for alle grøntsager bliver de frasorterede ting som toppe, stilke, blade og lignende brugt til kvægfoder. Dog bliver overskydende blade på markerne, når der høstes broccoli, brugt til at fodre får.
Tobias Vincentz Helgesen er kategoriplanlægger på frostvarer i Coop og er dermed med til at bestemme Coops sortiment af frosne grøntsager.