Hvor meget feder honning?

Er honning sundt?
?

Nogle kalder honning for sundt sukker, men hvor meget feder honning egentlig?

Klaus Jelle Christensen, Helsingør

Svar fra Per Brændgaard

Honning indeholder 334 kcal pr. 100 g.

Honning indeholder 82 g sukker og 18 g vand pr. 100 g. Honning indeholder derudover ganske små mængder vitaminer og mineraler.

Almindeligt sukker indeholder 406 kcal pr. 100 g.

Det lavere sukker- og kalorieindhold i honning skyldes det højere indhold af vand. Hvis du bruger honning i stedet for sukker som sødemiddel, vil du typisk øge mængden for at få den samme grad af sødme, og så er man lige vidt rent kaloriemæssigt.

Honning feder gram for gram mere end marmelade, da sukkerholdig marmelade »kun« indeholder ca. 207 kcal pr. 100 g. Men igen: der vil være en tendens til at øge mængden af noget med en lavere sukkerkoncentration for at få den ønskede grad af sødme.

Indholdet af bær i marmelade gør, at marmelade – også selvom det er sødet med sukker – er sundere end både honning og rent sukker.

Hvis du for alvor vil have sundt sukker, så prøv at søde din mad med tørret frugt, hvor især dadler giver en ren og dejlig sød smag. Hvis det er for spare kalorier og dermed slanke dig eller undgå at tage på, så kan du overveje at skifte både honning, sukker og til dels også frugt ud med det naturlige sødemiddel stevia. 

Per Brændgaard er selvstændig ernæringsrådgiver og sundhedscoach.

Se, hvad vi ellers skriver om: #honning