Hvor længe kan salaten holde?
En pose gør en stor forskel
Frugter og grøntsager lever stadig, selvom de er høstet - og den rigtige emballage kan gøre en kæmpe forskel på, om et salathoved holder sig frisk længe, tørrer ind og bliver kedeligt eller rådner.
Selvom du ikke kan se det, er der ofte små huller i den plastikemballage, frugter og grøntsager kommer i. Hullerne er med til at sikre, at vandet fra frugten eller grøntsagen kan fordampe. Forud har forskere lavet mange forsøg: mængden af huller og hullernes størrelse skal sikre, at vandet fordamper netop så langsomt, at eksempelvis salathovedet holder sig frisk, men også fordamper så hurtigt at salaten ikke rådner.
I videoen kan du se, hvordan salat ændrer sig i løbet af 7 dage - både med og uden plastik. et salathoved uden emballage vil blive kedeligt allerede efter 36 timer, mens et tyndt lag folie om salaten holder salathovederne friske op til 7-10 dage.