Hvor bestiller man blomster til en begravelse?
Bestil blomster hos blomsterhandleren eller på internettet
Er det dig, der arrangerer en begravelse, kan du selv stå for bestilling af blomsterne til kirken og til gravstedet. Du kan selv vælge, hvor mange blomster, du skal bruge - og om du vil bestille blomster til både kirken og til gravstedet.
Skal der blomster i kirken til begravelsen eller bisættelsen, kan du med fordel spørge præsten om, hvad traditionerne er i den kirke, begravelsen skal foregå fra.
I nogle kirker står kirken for udsmykningen, i andre skal du efter aftale med kirkekontoret sørge for udsmykningen. Præsten ved også, hvor mange blomster, der skal bruges, hvis du vil have blomster ved kirkebænkene.
Blomster på kisten
Mange bruger blomster på kisten, og du kan aftale med bedemanden, hvordan I gør.
Har du mod på at stå for at arrangere blomster selv, kan du kontakte en blomsterhandler. Blomsterhandlerne ved, hvor mange blomster, der skal bruges, hvis kisten skal smykkes. Har du ansvaret for udsmykning af kisten, bør du kontakte en blomsterhandler. Udsmykningen er svær at bestille på en hjemmeside.
Man kan selv medbringe blomster, eller blomsterhandleren kan sende blomsterne til kirken
Til en begravelse er nærmest tradition at medbringe blomster for at vise sin deltagelse. Du kan selv have blomsterne med, når du ankommer - eller du kan bede en blomsterhandler om sende blomsterne til kirken.
Der er ikke fastdefinerede tradtioner for, hvor mange blomster eller hvilken type buket, du bør medbringe.
Du kan med fordel søge på nettet efter bårebuketter eller blomsterkrans til begravelse. Det giver dig et fint overblik.
En bårebuket er en buket, der bundet, så den ser flot ud, når den ligger på kirkegulvet eller på gravstedet. Det er altså ikke en traditionel buket, der kan stå i en vase.