Redaktionen anbefaler






Hvis du allerede er irriteret over, at der er mange hvepse, kan du godt finde ringbrynjen frem fra gemmerne. Snart bliver hvepsene aggressive, og så har vi balladen, lyder det fra naturvejleder i Naturstyrelsen
Frost i vintermånederne kombineret med masser af sol, varme og føde i maj har givet landets hvepsearter optimale vækstbetingelser.
De gunstige forhold betyder ifølge Stephan Springborg, naturvejleder i Naturstyrelsen, at der i år er ti gange flere hvepseboer end normalt. Samtidig er hvepseboerne i snit halvanden gang større end vanligt.
Naturvejlederens bud er, at der er omkring 15 gange så mange hvepse i år i forhold til en normal sommer, skriver Politiken.
Selvom de fleste, der opholder sig udenfor i sommerheden, kan skrive under på, at der allerede er mange hvepse, opfører de årevingede insekter sig relativt fredeligt. Men det kan ændre sig snart, lyder det.
Kilde: Naturguide.dk, Naturstyrelsen
"Nu oplever vi, at hvepsene går i grillkyllingen, men de er ikke aggressive. Lige om lidt vil vi opleve en sand invasion af hvepse i wienerbrød, syltetøj og nedfaldsfrugter."
"Hvepsene bliver aggressive og nærgående og kan stikke uden varsel og uden at blive provokeret. Det kan blive alvorligt, specielt hvis man har allergi," siger naturvejleder Stephan Springborg til Politiken.
Den kommende aggression hænger sammen med hvepsenes naturlige cyklus. Hvert bo har en dronning, og når hvepsedronningen dør, opstår der kaos.
I en til to uger i august eller begyndelsen af september vil hvepsene, der nu er hjemløse og endeløst frustrerede, gå målrettet efter de søde sager, som mange mennesker mæsker sig i over sommeren.
Flere hvepse, men færre myg
Også fra skadedyrsbekæmperne lyder, at de aldrig tidligere har registreret så mange anmeldelser om hvepseboer.
Den gode nyhed er, at en anden af sommerens sædvanlige plageånder – myggen – har lidt et markant tilbageslag.
De sparsomme nedbørsmængder har mindsket vandstanden i søer og vandløb særligt på Sjælland, og når der ikke er stillestående vand, kan myggene ikke lægge æg.
Kilder:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10