Guide: 8 slags grøn pesto
365 Pesto alla Genovese
Pris pr. kg: 149,64 kr.
Primæringrediens: Olie
Olietype: Solsikkeolie og ekstra jomfru olivenolie
Nød/kerne: Cashew
Konsistens: Fin
Populær pesto
I perioden fra 2014 til 2017 er salget af grøn pesto i Coop næsten fordoblet. De seneste 2 år har det ligget stabilt.
Irmas rucola pesto
Pris pr. kg: 157,63 kr.
Primæringrediens: Rucola
Olietype: Solsikkeolie
Nød/kerne: Cashew
Konsistens: Medium grov, olieret
Hvor er hvidløget?
Den klassiske pesto er med hvidløg, og derfor kan det undre, at hvidløg er udeladt i flere pestoer. Det kan skyldes de lugtgener, frisk hvidløg kan give, når man har spist pestoen. I nogle produkter er der hvidløg i pulverform, og det er højst sandsynligt fordi, det er billigere end frisk hvidløg.
Gusto è Arte - Pesto alla Genovese
Pris pr. kg: 238,61 kr.
Primæringrediens: Olie
Olietype: Olivenolie
Nød/kerne: Cashew
Konsistens: Grov
Holdbarhed
Når pestoen er dækket af olie, holder den længe, men er der rester af pesto over olien i låget, kommer der hurtigere mug. Uåbnet pesto holder 1 år i køkkenskabet. Åbnet pesto holder 6 måneder i fryseren eller 1 måned i køleskabet.
Meyers persillepesto
Pris pr. kg: 139,67 kr.
Primæringrediens: Olie
Olietype: Rapsolie
Nød/kerne: Solsikkekerner
Konsistens: Grov
Grønt er godt
62% af den pesto, der sælges i Coops butikker, er grøn pesto. De billige varianter sælger bedst, men hvis du skal have en god pesto, skal du om på den anden side af 50 kroner for et glas. Indholdet af ost og pinjekerner er afgørende, men olien skal også være af en vis kvalitet.
Änglamark pesto alla genovese
Pris pr. kg: 163,93 kr.
Primæringrediens: Solsikkeolie
Olietype: Solsikkeolie og
olivenolie
Nød/kerne: Pinjekerner
Konsistens: Blød, olieret
Den klassiske
Pesto alla Genovese stammer fra havnebyen Genova i Ligurien og kan måske spores tilbage til romerriget. Pesto omtales første gang i en kogebog i 1863. Ordet kommer fra italiensk og betyder knust eller stødt.
Xtra grøn pesto med basilikum
Pris pr. kg: 57,63 kr.
Primæringrediens: Basilikum
Olietype: Solsikkeolie og
olivenolie
Nød/kerne: Cashew
Konsistens: Fin
Den billigste
Xtra grøn pesto er guidens billigste. Kiloprisen er knap halvdelen af den næstbilligste.
Z zelected cremet basilikum pesto
Pris pr. kg: 118,42 kr.
Primæringrediens: Olie
Olietype: Solsikkeolie
Nød/kerne: Cashew
Konsistens: Fin
Lav den selv
Du kan lave pesto af for eksempel basilikum, bredbladet persille, rucola, ramsløg eller løvstikke. En god olivenolie giver meget smag til pestoen, men pas på, den ikke er for kraftig i smagen. Brug en fast ost som parmesan, pecorino eller Vesterhavsost. Eksperimentér med nødder og kerner, men rist dem, før de kommer i blenderen. Pinjekerner, græskarkerner eller mandler er glimrende. Vær varsom med hvidløg - få fed giver meget smag. Smag til med godt hav- eller flagesalt.
Irmas grøn pesto
Pris pr. kg: 214,29 kr.
Primæringrediens: Olie
Olietype: Ekstra jomfru
olivenolie
Nød/kerne: Pinjekerner
Konsistens: Grov
Hvorfor er der bambusfibre i?
Der er bambusfibre eller hvedefibre i flere af de pestoer, Samvirke har indkøbt. Fibrene bruges som fortykningsmiddel, altså for at forbedre konsistensen af pestoen.