Guide: 11 populære svampe i skoven og supermarkedet
Markchampignon
Den er lidt klejn i forhold til en almindelig champignon, men den kan bruges til de samme ting.
Vildtvoksende svampe skal altid tilberedes, og smørstegt er den en glimrende makker til varm leverpostej.
Den kan også bruges i sovs eller i en svamperisotto. Prøv også et pifte frikadellerne op med hakkede champignons.
Findes i naturen
Almindelig kantarel
Kantarellen er en fast svamp med en skarp smag, som forsvinder ved tilberedningen. Den kan ikke spises rå. Kødet har en svag syrlig lugt som tørrede abrikoser.
Kantareller skal steges ret hårdt, fordi de er endnu sværere at fordøje end de fleste andre svampe. Smagen er kraftig, så hvis man ønsker en svampesmag i en sammenkogt ret, kommer man meget længere med en bakke kantareller end med tre bakker champignon.
TIP: Steg dem med lidt hakkede hasselnødder og server det til en rød bøf.
Findes i naturen
Enoki
Orientalsk ser den ud, og enokisvampen egner sig også bedst til retter fra det asiatiske køkken. Den har en meget mild smag og skal primært spises for fornemmelsen og konsistensen.
Den er velegnet i wokretter, supper eller rå i salater. I varme retter bør enoki først tilsættes lige inden serveringen, da svampen let bliver meget blød.
Den japanske enoki er dyrket i mørke i særlige beholdere, derfor er den helt hvid og udvikler en meget lang stok med en lille hat.
Findes i supermarkedet
Foto: Flickr
Karl Johan
Sammen med resten af rørhattene er Karl Johan-svampen bedst, når den bliver tilberedt i federe mad med fløde.
I stuvninger, supper eller saucer er den glimrende. Den kan også tørres og gemmes som krydderi.
Findes i naturen
Morkel
Det er svært at opdrive en rå morkel, og svampen er dødelig giftig i rå form, så den skal tørres, før den kan bruges.
Når den knuses, er den imidlertid et glimrende krydderi til saucer. Prøv den også sammen med spinat i eksempelvis en suppe.
Findes i supermarkedet
Foto: Flickr
Portobello
Den store svamp er ikke meget dyrere end almindelig champignon, men kødet bliver lækkert mørt, når den tilberedes. Den holder sin struktur godt, og den er fabelagtig at bage.
Læg en klat hvidløgssmør i midten og bag den med toppen nedad. Så samler der sig en lækker væske i midten.
Den er også glimrende på grillspyd.
Findes i supermarkedet
Shiitake
Disse svampe er meget faste i kødet, og stokken er nærmest sej. Smagen er mild, og svampen egner sig bedst til thaimad eller wokmad, hvor den ikke skal koge så længe.
De kan fås både friske, syltede og tørrede. De fungerer også godt asiatiske supper. Men de kan også sagtens steges eller grilles og bruges som tilbehør til kød.
Findes i supermarkedet
Østershat
Svampen har en helt særlig og meget mild smag, der ikke umiddelbart kan sammenlignes med noget andet. Stokken kan være sej, medmindre det er en helt ung svamp. Den skal enten skæres væk eller hakkes meget fint.
Steg den let i en wokret eller med lidt hvidvin og brug den som tilbehør. Svampen forsvinder fuldstændig, hvis den ender i en traditionel sammenkogt ret.
Kejserhat har en fin konsistens med en lidt kraftigere smag end almindelige østershatte. Svampen er ikke velegnet rå.
Findes i supermarkedet
Foto: Flickr
Tragtkantarel
Kødet er lidt sejt med en svag bitter smag, der forsvinder ved tilberedning. Som spisesvamp er den næsten på højde med almindelig kantarel.
Den kan bruges til det sammen som almindelig kantarel, og den egner sig godt til tørring.
Findes i naturen.
Trompetsvamp
Den er en lækkerbisken, som kan bruges til mange madretter.
Især i fiskeretter eller som topping på pizzaer gør den sig godt med sin lidt sprøde struktur.
Findes i naturen.
Trøffel
Den ypperste og dyreste svamp af dem alle. Trøfler bruges sjældent hele, men rives fint over en ret. De kan også fås som trøffelolie, der ligeledes giver masser af power til supper og saucer.
Findes i supermarkedet
Find meget mere om svampe her