Er du led og ked af, at skulle i gang med sandpapir og oliepensel år efter år for at vedligeholde havemøblerne, så fortvivl ej. Løsningen er lykkelig nær.
Hader du vedligeholdelse, skal du gå efter havemøbler i teak.
Denne træsort har nemlig så meget olie i sig naturligt, at møblerne kan holde i mange år uden behandling.
Efterlader du teakmøblerne ude året rundt, vil de med tiden blive slidt at se på.
Når du ikke kan holde det ud længere, er du nødt til at give dem en omgang teakolie, for at bevare den varme glød.