Fuglekiggeri populært blandt unge danskere

Bogfinken er barnemad

Da vi ankom til Gedser Fuglestation for en time siden, stod regnen ned i stænger. Der var ikke en fugl at spotte på himlen over Danmarks sydspids, kun lyden af strid vind og slagregn, hvilket vakte bekymring hos magasinets udsendte. Men dedikerede fuglekiggere er også amatør-meteorologer, og Daniel Palm Eskildsen havde bedyret, at opklaringen ville ramme netop her i et af landets trafikale knudepunkter for luftens væsener. Da vi træder uden for det idylliske bindingsværkshus efter regnens ophør et par hundrede meter fra Østersøen, spørger jeg den 37-årige biolog, hvilke fugle vi kan høre, for at teste hans sanseapparat. Den første er barnemad for ornitologen. Bogfinken. 
”Det er den, der synger: ’Det kan jeg sige lige så tit, det skal være,’” siger han, og man behøver ikke have spottet mere end 350 ud af de ca. 500 fuglearter set i Danmark – ligesom Daniel – for at have hørt om den huskeregel. 
Så er der gærdesangeren foran os i buskadset. 
”Den klapper,” siger Daniel og dasker fingrene sammen.
40-årige Jonas Krogsbøll Nielsen peger op i luften efter, hvad han mener kunne ligne den sjældne rødryggede svale.

”Ah, den fløj væk igen,” siger han og skærer en grimasse over ikke at nå at bestemme arten.

Fuglebingo

2019 lancerede kammeraterne appen Fuglebingo, hvor brugerne samler point alt efter, hvor sjældne fuglearter de finder i danske habitater. De første år havde appen et par tusind brugere. I dag har den over 10.000 downloads.
”Med denne opklaring og vestenvind tror jeg på, at vi ser en sjælden trækfugl som den blå glente. Ellers kan vi være heldige at finde en atlingand,” spår Daniel, der arbejder med fugleovervågning hos DOF BirdLife – eller bare Dansk Ornitologisk Forening. Dagen vil vise, om bingo-udvikleren spiller højt spil, da hverken Daniel eller Jonas har den ualmindelige and på deres lister over sete fugle i år, mens den blå glente i kikkerten heller ikke er blot endnu en dag på udekontoret for danske ornitologer.
Det er i Gedser, at kragerne (og andre trækfugle) rent faktisk vender, når de søger sydpå, og her vi kan få øje på overshooters af sjælden karakter. Trækfuglene kommer fra syd, og når nogle af dem flyver for langt – og f.eks. skulle have været til Polen – lægger de vejen forbi Gedser. 

Markpiben that got away

”Den ligner en sanglærke,” siger Daniel, da han og Jonas synkront med deres kikkerter får øje på nok en plet i bevægelse på himlen.
”Lærker er jeg dårlig til at kende forskel på,” siger Jonas, der ikke er biolog som Daniel og har færre år på bagen som fuglekigger. Efter vi har brugt et par minutter på at falde i staver over en tårnfalk, der som en drageflyver hænger stille og blafrer i luften, fortæller Daniel om engang, han som biologistuderende var observatør her ved den smalle landtange på Gedser Odde og gav sig til at tisse i en busk. Pludselig råbte de andre ornitologer bag ham euforisk. To sjældne markpiber var flygtet fra buskadset.
”Jeg har ikke spottet arten siden,” konstaterer han. Markpiben var the one that got away for biologen. 

Ry for at være reserverede

Daniel går næsten aldrig nogen steder uden en kikkert, og skulle det ske, fortryder han som regel, og han havde advaret mig om, at han tænker på fugle stort set hele tiden, når han bevæger sig i det fri. Derfor siger han også ’hov’ og ’undskyld’ et par gange, mens jeg spørger om noget, fordi hans øjne fanger spinkle bevægelser i landskabet, der kræver opmærksomhed. 
På en parkeringsplads foran SuperBrugsen i Gedser spørger en kvinde med to hunde i snor, hvad Jonas og Daniel laver med deres kikkerter og kameraer. De forklarer, at de kigger efter rovfugle, og hun fortæller, at de kan se havørne ved lystbådehavnen. Daniel svarer høfligt, at det ved de godt, men hundelufteren forstyrrede de to fuglekiggeres mulighed for at afkode en rovfugl, der blafrede i horisonten.
”Fuglekiggere har ry for at være reserverede, så man vil gerne være imødekommende, selv når man føler sig forstyrret. Havørne faldt ornitologer i svime over i 70’erne, men i dag er de rimelig almindelige,” forklarer Daniel og trækker på skuldrene under bøllehatten.

Fuglekiggeri som aldrig før

Vi danskere vil se på fugle som aldrig før. DOF BirdLife har omkring 18.000 medlemmer, hvilket er ny rekord, og fuglekiggeri er ikke længere forbeholdt termokandebærende aldrende mænd. Nu er det også de unge, der birder, som de siger i miljøet. Antallet af medlemmer under 30 år i DOF Birdlife er tredoblet på tre år. Coronakrisen gav interessen vinger, og trenden er international med amerikanske fugle-­influencere, der spotter fugle på TikTok, ligesom The Guardian for nylig skrev om, hvordan Generation Z er frontløberne i et regulært fuglekigger-boom. 
Da vi sad indenfor på Gedser Fuglestation, før Sydfalsters solstråler brød frem, omringet af udstoppede fugle, spurgte jeg Daniel og Jonas, hvad virakken handler om. 
”Det er en skattejagts-følelse og tilfredsstillende at blive bedre til disciplinen over tid. Samtidig lærer man om natur og klima,” siger Jonas. 

Et adrenalinkick

Der findes en solid mængde international forskning, der også peger på en sammenhæng mellem fuglekiggeri og mental trivsel, og Jonas behøver ikke sin kikkert for at øjne sammenhængen. 
”Der venter overraskelser og belønninger, når man koncentrerer sig i naturen frem for at gå rundt med skyklapper på, hvilket for mange nok også betyder øget velvære,” siger han. 
”Verden bliver større,” siger Daniel.
”For mig er det også direkte endorfin-udløsende,” siger biologen, og nu stikker han hænderne frem over bordet og viser, hvordan de rystede en sommerdag i 2023 på Møns Klint. Den dag steg de to fuglekiggere ud af bilen og lagde mærke til en mærkelig lyd. ”Så frøs kroppen et øjeblik, og vi vidste, at vi skulle koncentrere os,” fortæller Daniel. De fik øje på fuglen i et buskads. Jonas gik i gang med at filme fuglens lyd, mens Daniel tog billeder. De havde spottet den sjældne lille gulbug (ikke at forveksle med en almindelig gulbug af mindre størrelse), og Daniel tjekkede lyden på en af de uundværlige apps med fuglelyde. Han sendte fluks lydfilen til eksperter i Skagen, som sendte en tommelfinger tilbage, og Daniel meldte observationen i en walkie-talkie-app, så de lokale aficionados var informeret. Beskeden røg på appen Bird Alarm, hvor fuglefolket deler deres observationer i realtid, så ligesindede og såkaldte twitchers – fuglekiggere, der rejser over land og by med det samme – kunne stryge til Møn.
”Er du sunshine, så ramte adrenalinen,” siger Daniel og ligner et barn i en rutsjebane i Tivoli.
”Det er ikke helt det samme for mig, men jeg mærkede følelsen hos Daniel,” siger Jonas og griner. 

Flere fuglekiggere dukker op i naturen 

For 10 år siden begyndte Jonas’ interesse for fugle, da han sammen med Daniel fandt på at invitere venner på øl i Utterslev Mose. Udstyret med fysiske bingoplader skulle vennerne krydse af, når de så en sjælden fugl, og konceptets popularitet voksede i omgangskredsen. Jonas havde brug for at skifte jobhest, da han ikke kunne finde arbejde som lysdesigner i arkitektur, og da han i forvejen havde erfaring med at udvikle hjemmesider, spurgte han sin bror, der er app-udvikler, om tips til at komme i gang med at lave apps. Samtidig var Daniel blevet ansat i DOF, der kunne levere datagrundlaget med flere millioner observationer, og de fik algoritmer til at strikke et system sammen, der giver point alt efter, hvor i landet og hvornår på året de sjældne fugle observeres.
På bordet i bindingsværkshuset ligger en besudlet udgave af ’Fugle i felten’, og Daniel lægger gerne hovedet på fugle-bibelen, når han vurderer, at de to kammeraters ikke-kommercielle app har bidraget til danske unges interesse for fugle. Jonas istemmer: ”Tidligere var det en mere lukket klub, men nu dukker de knap så hardcore fuglekiggere op i naturen.”
Daniel har samtidig bemærket, at de ældre er begyndt at hilse de yngre, der skal bære fuglekigger-faklen videre, velkommen.
”Der er goodwill at hente på at være ung, og jeg bliver selv ofte skudt til at være meget yngre, fordi den typiske fuglekigger stadig er en mand i 60-årsalderen.” 

Hård kamp om at ligge øverst 

Daniels far såede en interesse for fugle hos sønnen, da Daniel var i vuggestuealderen og lærte at kende forskel på ænderne i Damhussøen. 
”Så blev jeg bedre end pædagogerne til at kende forskel på en troldand og en pibeand, når vi var på tur,” siger han. Svaret sidder i dragten. Farverne på ændernes hoveder er forskellige. Da han var teenager, var det ikke ligefrem en popularitets-magnet at gå op i fugle.
”Der blev snakket i krogene: ’Er han ikke lidt underlig, ham der, i sit outdoor-tøj?’” siger Daniel og nævner ornitologen i tegnefilmen ’Bennys badekar’, der bliver spurgt, om han er børnelokker. 
”Forestillingen om særlingen, der kigger på fugle, har siddet fast i befolkningen længe. Måske har det noget med kikkerten at gøre,” konstaterer Daniel. 
For nylig kom han med i sjældenhedsudvalget hos DOF BirdLife, der godkender observationer af virkelig sjældne fugle. Der er mange måder at være fuglekigger på, og der findes selvfølgelig dem, som blot nyder at være i selskab med blåmejser og gråspurve i deres villahaver, konstaterer biologen og finder sin telefon frem. I den anden ende af spektret findes toplisterne. Det er fællesbetegnelsen for de mennesker, der har observeret flest sjældne fugle.
”Der er hård kamp om at ligge øverst,” siger Daniel og kigger på en liste med danske topscorere på netfugl.dk.
”Hvis du vil være med i det game, skal du være kompromisløs,” fortsætter biologen. 
”Ja, så skal du kunne forlade en konfirmation for at stryge tværs over landet for at se en sjælden art,” siger Jonas, som dog ikke selv deltager i topliste-ræset.

Også kvindelige fuglekiggere 

Tillykke med den hvidhalsede.” Fuglekigger Michael Grell står i et fugletårn ved Bøtø Nor Fuglereservat bag en strandeng med siv og rørskov og kigger ned på Daniel og Jonas, der netop er ankommet til det lokale trækfugle-hotspot.
”Tak, det var stort,” siger Daniel. 
De to kammerater opdagede en hvidhalset fluesnapper – en eftertragtet basse – ved Sjællands Odde i sidste weekend. 
Jeg googler fuglen og skal bruge ikke så få sekunder for at kunne se forskel på den og dens mere almindelige slægtning, den brogede fluesnapper (uden hvid krave). Anerkendelsen værdsættes i miljøet, men konkurrencen er også hård.
”Man glæder sig over sine fund, men følelsen af at have set en fugl, som de skarpe toplister ikke har fundet, kan være endnu bedre. Vi plejer at bruge udtrykket ’Begrænset held og lykke’ til hinanden,” siger Daniel, og nu folder biologen og Jonas deres stativ-kikkerter ud i tårnet.
”Der var flere fugle i går, hvor jeg så et godt rovfugletræk,” siger Michael, der er 65 år og klædt i gummistøvler, fingerhandsker og grønne farver. Lige ved siden af fuglereservatet bor en dedikeret fuglekigger, og Michael fortæller tilfreds, at han ved denne lejlighed ’serverede en ny matrikelart’ for manden. Daniel og Jonas nikker. Oversat til dansk for udenforstående har Michael vist billeder af en ny stamgæst af usædvanlig art på den lokale fuglehimmel. Michael Grell er glad for, at det er blevet ’trendy’ for unge at kigge på fugle. Og de kvindelige fuglekiggere findes også derude, betoner han begejstret.
”Da jeg var ung birder, var vi kun drenge.” 
Så er der lærkefalk i sigte i tårnet.
”Jeg når ikke at fotografere,” siger Jonas og stikker øjnene i kikkerten. Daniel spørger Michael, om han har set atlinganden i dag, men han må skuffe de yngre herrer.

Forbedrede levevilkår for tranen

Tårnfalk længst til højre,” siger Jonas. ”Nok en lokal ynglefugl,” bekræfter Daniel. 
En række billeder af trækfugle, som kan ses i reservatet, hænger på et skilt i tårnet. Brushanen er svær at tage øjnene fra. I ynglesæsonen har hannen en lys fjerkrave om halsen, som ligner en hofparyk. 
”Brushanen er for vild,” siger Daniel og fortæller, at der findes fire slags, og den af dem, der ligner hunnen mest, kaldes for sneaky fucker. Selv ChatGPT kender til kælenavnet, noterer jeg mig.
”Den sniger sig ind på hunnerne for at parre sig,” forklarer Daniel. Apropos parring, så er der mursejlere i sigte over strandengen i Gedser. 
”Også et sindssygt dyr. Den parrer sig i luften og kan være på vingerne i et år i træk,” siger Daniel. Længere nede på strandengen står en trane og ser tilfreds ud.
”Tranen er en succeshistorie,” siger Daniel. Den var næsten forsvundet fra danske breddegrader, men forbedrede levevilkår gør, at den nu kan opleves i hele landet. Nu er der lærkefalke i horisonten, og de er heller ikke standardflyvere. Falken ligner et jagerfly med sine lange, kantede vinger, og Daniel krydrer som vanligt med bonusinfo: ”En flot fugl, der spiser guldsmede i luften.”

Teknologi til at analysere fuglenes tonearter 

I fugletårnet fortæller Daniel, at han og Jonas troede, de havde observeret årets første hvepsevåge i Danmark tilbage i begyndelsen af maj på Vesterbro i København. Men så strøg de ind på DOF’s database, hvor fuglekigger John Faldborg havde lagt en observation op af samme art to timer tidligere i Præstø. 
”Jeg ringede til ham, og det viste sig at være den helt samme fugl,” siger Daniel, og Michael klukker.
”Det er sgu da meget sjovt, at I fandt det samme individ,” siger han, og nu flyver en flok våger hen over skoven langs strandengen i Gedser.
”Jeg tæller 10 stk.,” siger Jonas i sin kikkert. Før bingo-kammeraterne mødtes med Samvirkes udsendte i morges, fik de øje på en kærsanger. En uanseelig lille fætter, der imiterer andre fugles sang. 
”Den havde jeg også i går,” siger Michael, inden Daniel hiver en mulig observation af den sjældne pungmejse – der bygger hængende reder som små uldtasker – ud af ærmet.
”Men jeg har ikke lavet sonogram på den endnu,” siger den yngre ornitolog. Når Daniel sætter sig foran computeren efter en dag i felten, smider han lydoptagelserne ind i et program, der analyserer fuglenes tonearter.
”De unge er gode til at tage teknologien til sig. Det kunne en traditionalist som mig lære af,” siger Michael Grell.
Men den yngre generations repræsentanter i fugletårnet ser dog ingen atlingand eller blå glente i dag, konstaterer de, da vi nogle minutter senere bevæger os gennem en plantageskov. En fuglekigger med ambitioner sigter ikke efter hverdagsfuglen. Med al respekt for gråspurven.
”En begynder havde vel fundet 50 nye arter i dag,” siger Jonas.
”For os er dagen akkurat godkendt pga. lærkefalkene.”