Grøn biksemad
HOVEDRET

Grøn biksemad

Det er en virkelig nem og en god nødløsning, når man ikke ved hvad man skal lave til aften. Det grønne kan varieres efter sæson så den kan laves året rundt. Opskriften er fra bogen "Professorens vejviser til sundhed indefra" skrevet af madredaktør Mette Mølbak og professor Oluf Borbye Pedersen
  • 3 Personer

Ingredienser

1 stk. squash
1 stk. peberfrugt grøn
3 spsk. olivenolie
1 dåse kikærter
75 g spinat
1 tsk. salt
3 stk. æg beregn 1 pr. person
50 g feta
- friskkværnet peber
- chiliflager
- persille
- Kimchi

Sådan gør du

  1. 1
    Skær squash og peberfrugt ud i mindre stykker.
  2. 2
    Opvarm en pande, og kom lidt olivenolie på. Steg stykker af squash og grøn peberfrugt blidt, og steg videre nogle minutter, til de er blevet bløde.
  3. 3
    Tilsæt kikærter, og vend rundt. Kom spinat i, og vend rundt igen. Tilsæt salt, og smag til.
  4. 4
    Lav 2 eller 3 fordybninger i grøntsagsfyldet, og slå et æg ud i hvert hul. Skru ned, og steg videre, til hviden har sat sig. Læg evt. et låg over.
  5. 5
    Drys feta (eller anden ost) hen over retten, og kom friskkværnet peber og evt. chiliflager og persille over. Spis med kimchi til og evt. en kålsalat.