Er det okay at spise mandlerne med skal?
Jeg spiser som mange andre mandler som slik. Jeg spiser dem lige fra posen. Bør de vaskes? Koges og afskalles – eller er det o.k. at spise dem rå?
Kirsten Larsen, Valby
Svar fra Leif Skibsted
Det er o.k. at spise mandlerne rå. Mandler har højt indhold af E-vitamin og bliver derfor ikke harske. De søde mandler, vi køber hygiejnisk indpakket, og som ikke lugter mugne, er uden risiko for giftstoffer fra skimmelsvampe. Hvis mandlerne er og forbliver tørre, er sygdomsfremkaldende bakterier heller ikke et problem.
Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.