Er der transfedt i udenlandske kiks og kager?

I Danmark bruger vi ikke transfedtsyrer - men hvordan forholder det sig med varer, som Coop importerer?
?

Nu da vi ikke har transfedtsyrer i danskproducerede varer mere, hvad så med færdigvarer, der bliver produceret i udlandet som for eksempel kiks og småkager? Overholder de det danske forbud, eller importerer vi kun varer uden transfedtsyrer?

Marlene Hindholm, St. Heddinge

Svar fra Karin Frøidt

Coop Danmark stiller krav til alle vores leverandører af fødevarer om, at indholdet af industrielt fremstillet transfedt i olier og fedtstoffer højst udgør 2 g pr. 100 g olie eller fedt. Dette gælder, uanset om det drejer sig om fødevarer fremstillet i Danmark eller i udlandet, og vores leverandører skal kunne dokumentere dette.

Karin Frøidt er kvalitetschef hos Coop.