Er der svampesporer i pistacienødder?

Hvis nødder først er angrebet af svampe, skal de smides ud. Herhjemme er der dog fin kontrol med den slags.

Pistacienødder bliver lettere angrebet af svamp på grund af den let åbne skal. 

?

Hvor sikkert er det, at der ikke er aflatoxiner i mandler og nødder, især afskallede pistacienødder? Og kan man fjerne aflatoxiner og andre svampesporer og eventuelle sprøjtegifte ved at skolde og lægge i blød nogle timer og derefter skylle?

 

Neel Fasting

Svar fra Svar fra Leif Skibsted

Nødder af forskellig slags, der sælges i Danmark, bliver kontrolleret regelmæssigt for indhold af toksiner. Man kan derfor regne med, at mandler, paranødder, pistacienødder og andre nødder i dag er uden giftstoffer som aflatoxiner.

Pistacienødder er udsatte for angreb af skimmelsvampe, fordi nødden åbner sig, og sporer og fugt let fanges omkring kernen. Man bør derfor være særligt opmærksom på pistacienødder købt i lande med mindre eller ingen kontrol. Spis aldrig mugne eller skimlede nødder. Det hjælper ikke at skolde eller lægge angrebne nødder i blød, det fjerner ikke giftstofferne.

Leif Skibsted er professor emeritus i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet

Læs mere om