Vi husker ofte, hvor vi var, og hvad vi lavede, under store skelsættende begivenheder som terrorangrebet 11. september, eller da Danmark vandt EM i fodbold. Det kaldes for blitzerindringer. Her følger et galleri med 9 begivenheder, mange af os kan blitzerindre. Annette Bohn, psykolog og forsker i hukommelse ved Aarhus Universitet, gør os klogere på fænomenet undervejs i galleriet.
Mordet på JFK i Dallas i 1963
De første undersøgelser, psykologer har foretaget med blitzerindringer, er fra dengang, da den amerikanske præsident John F. Kennedy blev skudt.
»Det, der typisk er kendetegnet ved at have erindringer tilknyttet begivenheder, er, at begivenheden er overraskende og kommer bag på os,« forklarer Annette Bohn.
Månelandingen i 1969
Berlinmurens fald i 1989
EM-guldet i 1992
Da Danmark slog Tyskland i EM-finalen i Sverige i 1992, festede vi og var på ude på gaderne. Det er selvsagt formentlig kun danskere (og nok nogle tyskere), der kan huske, hvor de var den aften.
Decemberorkanen i 1999
Da stormen ramte landet 3. december 1999, var det noget, der konkret og praktisk havde indflydelse på vores liv. Træer væltede, hustage gik fløj af, og hændelsen blev dækket heftigt i tv. Derfor har vi også nemmere ved at huske, hvad vi lavede, da stormen rasede.
Tragedien på Roskilde Festival i 2000
Ifølge Annette Bohn afstedkommes blitzerindringer i høj grad på baggrund af negative begivenheder. Begivenheder, hvor vi bliver følelsesmæssigt påvirkede og chokerede, som for eksempel da 9 mennesker på tragisk vis blev mast ihjel under en koncert på Roskilde Festival i år 2000.
Brødrene Olsens triumf ved Melodi Grand Prix
Ikke alle blitzerindringer er tragiske. Da Brødrene Olsen i år 2000 vandt det europæiske Melodi Grand Prix med Fly on The Wings of Love,var det en stor aften for mange danskere. Annette Bohn forklarer, at for erindringen spiller det ind, i hvor høj grad vores sociale identitet bliver aktiviteret. Fans af MGP kan nok i særlig grad huske, hvor de var, da Brødrene Olsen triumferede.
Terrorangrebet 11. september
Da selvmordsbombere fløj fly ind World Trade Center i New York 11. september 2001, var det en højst usædvanlig begivenhed. Vi kunne tilmed følge med live i tv, da det andet fly kort efter hamrede ind i siden på World Trade Center.
»Usædvanligheden er med til at styrke vores blitzerindring,« forklarer Annette Bohn.
Massakren på Utøya
Den seneste skelsættende begivenhed, som mange af os har erindringer om tid og sted tilknyttet, er formentlig, da Anders Breivik gik amok og myrdede løs på den norske ø Utøya, 22. juli 2011.