Hjernen husker dårlige oplevelser og gør dig kræsen

Kræsenhed skyldes ikke kun, at smagsløgene krummer sig sammen ved en bestemt smag. Hjernen kan koble dårlige erfaringer med en bestemt madvare og overbevise dig om, at du ikke kan lide at spise netop den mad.

Mere end bare smagen

Kan du ikke lide kål, er det ikke sikkert, at det er selve smagen af kål, du ikke kan lide. Måske har du et ubearbejdet traume i kufferten, der gør, at din hjerne ikke bryder sig om at spise kål.



»Mad er mere end bare smagen, det er en samlet oplevelse. Og når vi oplever noget ubehageligt, vil vi automatisk forsøge at undgå den oplevelse igen,« siger Preben Vestergaard Hansen, ernæringsekspert ved Professionshøjskolen Metropol.

Spis op!

Hjernen er indrettet sådan, at den kan koble en negativ erindring med en bestemt type mad.



»Hvis man som barn er blevet tvunget til at spise op af en bestemt madvare, kan tvangen og den ubehagelige stemning omkring maden blive hængende i hukommelsen. Og det kan sætte psykiske spor, der gør, at man gerne vil undgå den mad igen,« forklarer Preben Vestergaard Hansen.



Det kan også være, hvis man får et stykke grus i rugbrødet, første gang man smager det. Så vil man ubevidst have en tendens til at være mere påpasselig, næste gang man spiser rugbrød.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Bliv bevidst om dit traume

Hvis du vil lære at kunne lide en bestemt madvare, du er kræsen overfor, er det en god idé at forsøge at blive bevidst om, hvorfor du væmmes ved netop den type mad.



»Hvis man finder årsagen til sin kræsenhed, kan det være et skridt på vejen til at komme kræsenheden til livs,« siger Preben Vestergaard Hansen.



Mennesker bliver ikke født med kræsenheder. Vores madvaner og forbehold er et resultat af hvilken mad, vi bliver præsenteret for og de oplevelser, vi har haft omkring mad.

 

Læs mere om