Redaktionen anbefaler






Køb sennepspulver og lav din egen sennep. Det er billigt, og du kan få sennepen til at smage, som du helst vil have den.
Har du langvarig hikke, der ikke vil gå væk? Opløs ½ teske sennepspulver i en stor kop kogt vand. Lad det køle af, drik det og gentag efter et kvarter.
Sennep i fodbadet kan bremse en spirende hovedpine eller forkølelse. Opløs ca. 100 gram sennepspulver i dit fodbad.
Drik sennepspulver opløst i vand mod forstoppelse. Bland ½ teskefuld sennepsfrø i et lille glas koldt vand og drik det på tom mave om morgenen i 2 dage. Spis morgenmad umiddelbart efter.
Ifølge traditionel kinesisk medicin lindrer en kombination af sennep og honning hæmoridesmerter. Rør lige dele mild sennepspulver og honning sammen til en blød creme og smør dremen på det område, hvor det gør ondt.
Brug sennep som appetitregulerende middel. Sennep mætter på samme måde som chili, ingefær og pebberrod. Stærk sennepskrydret mad kan få dig til at spise mindre, hvis du har brug for at tabe dig.
Brug sennep til at krydre med, når du vil spise svinekød, sprængt kød, retter med æg, ost, torsk og sild. Du kan krydre direkte med sennep på for eksempel kødet. Du kan også tilsætte en spiseske sennep til din sauce eller dressing.
Rør din egen sennep, så får du præcis den styrke og smag, du godt kan lide. Se på sennepspulverets emballage, hvordan du laver sennep eller lav for eksempel sennep af
¾ dl gul sennepsfrø
½ dl sennepspulver
1 dl vand
1 tsk. salt
1 spsk. gurkemeje
Du kan smage sennep til med appelsinskal, whisky, chili, akaciehonning, hvidløg, persille, dild, olivenolie, paprika eller sherry.
Kilde: Bogen om sennep af Lone Hindø
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10