Boost din viden om vin: Bliv klogere på 10 myter om rosévin
Rosévin skal drikkes iskold
Rosévin skal drikkes kølig, ikke iskold. Temperaturen bør være mellem 7 og 10 grader. Brug en spand eller vinkøler til at køle rosévin ned. En isspand fyldes trekvart op med lige dele is og vand, så vinflasken er fuldstændig dækket af isvand. Så er vandet i stand til at køle flasken ned. Luft virker som en slags isolationsmateriale, så hvis vinflasken udelukkende er i is, vil den køles langsommere ned, end hvis den er i en blanding af is og vand. Så husk isvandet.
Hvis du har haft vinen liggende i køleskabet i nogle timer eller mere, så husk at tage flasken ud, en lille halv time før du skal bruge den. Hvis du serverer den køleskabskold, vil den oftest være for kold.
Pas på med at servere vinen for kold, for så dræber og drukner du smagene i vinen.
Rosévin er bare en aperitif
Nej, rosévin er meget mere end blot en aperitif. Selvom mange af os er vant til at sippe de lyserøde dråber inden maden uden noget spiseligt til, fortjener den helt sikkert også en plads ved middagsbordet. Mange rosévine har en pæn mængde syre, der gør dem velegnede til at kombinere med mad. Oplagt rosé-mad kunne være: grillstegt kylling, rejer, skaldyr, laks, kalvekød og koteletter.
Druerne
Man bruger blå druer til fremstillingen af rosé.
I Cotes de Provence AOC bruger man eksempelvis:
- grenache
- syrah,
- cinsault
- mourvedre og
- cabernet saugvignon.
I rosévinene fra Loire er der bl.a. brugt
- grolleau
- cabernet franc og
- cabernet sauvignon
En spansk rosado kan f.eks. indeholde:
- garnacha (grenache)
- tempranillo
- cabernet sauvignon
- merlot og
- carignan
Mørkere rosé er sødere end lysere
Farven på en rosévin fortæller ikke, om vinen er tør eller sød. Mørkere rosévine får deres farve, fordi drueskallerne har haft længere tids kontakt med druemosten/vinen. Mørkere rosévine kan også have lidt flere tanniner end en lys rosévin (tanniner er det, der bider lidt i gummerne, og som nogle kalder garvesyre). Som oftest ville det være umuligt at gætte farven på en rosévin, hvis man smagte den blindt.
Rosévine er sødere end anden vin
Nej og ja. Hvis du køber en kvalitetsrosévin med oprindelsesganrati (f.eks. AOC; DOC eller DOCG), vil den højst sandsynligt være tør. Men en billig rosé kan sagtens have fået tilsat sukker, og det samme kan andre røde og hvide vine. Det, du måske opfatter som et højere sukkerindhold, kommer formodentlig fra frugtsmagene og aromaerne i druerne - og ikke selve vinens sukker. Smagsnoter kan f.eks. være jordbær, hindbær, rabarber, melon, æbler og citrusfrugt.
Rosévin kan ikke gemmes
Det er en myte, at alt rosévin skal drikkes, så snart den kommer på markedet. Men de fleste roséer bør ganske rigtigt drikkes, mens de er unge og friske. Det er meningen med dem. Enkelte rosévine kan dog sagtens overleve nogle år på markedet, hvis producenten har ønsket det. Nogle producenter lagrer endda deres vine, inden de sendes på markedet, for at give dem ekstra kompleksitet. Men de fleste roséer bør drikkes 1 eller 2 år efter produktionen. Har du glemt rosévinen i kælderen, så fortvivl ikke, den bliver ikke umiddelbart til eddike, den bliver bare lidt mere kedelig og mister en del af sine aromaer og sin friskhed.
Rosé kan kun drikkes om sommeren
Vinterrosé er ikke et oxymoron, altså et ord, som er sammensat af 2 begreber, der tilsyneladende modsiger hinanden. Hvis du har et par flasker rosé tilovers fra sommeren, kan du sagtens nyde dem, når det bliver lidt koldere. Prøv f.eks. at matche en kraftig rosé fra Tavel med en stegt kylling eller en gryderet. Rosé kan sagtens drikkes både i november og marts.
Rosé er rødvin og hvidvin, man har blandet sammen
Både ja og nej. I serien Rytteriet siger Erik: ”Der er rødvin, og der er hvidvin, og hvis man blander de to, får man rosé!”. Men nej, rosé er typisk ikke rødvin og hvidvin, der er blandet sammen. Nogle enkelte roséer uden for Europa fremstilles, ved at man tilsætter en lille mængde færdig rødvin til en færdig hvidvin, og metoden er også tilladt i Champagne, når der fremstilles rosé champagne. Men langt de fleste roséer får deres lyserøde farve ved maceration eller skalkontakt mellem druerne og vinen. Druesaften skilles fra drueskallerne efter kortere eller længere tid, og jo længere tid der er kontakt, jo kraftigere farve.
Rosévin skal drikkes af rødvinsglas
Nej, rosévin skal ikke drikkes af store glas. Hvidvin og rosévin kræver medium-størrelse glas, så den friske frugt i vinen ikke forsvinder i et kæmpeglas. Husk ikke at holde på glasset, men på stilken. Holder du på glasset, varmer du vinen op.
Rosé er fransk
Oui et non. Ja, rosé er også fransk, men også meget andet. Frankrig står for cirka en fjerdedel af det globale rosémarked, og populære områder er Provence, Rhône (især Tavel), Languedoc, Roussillon og Anjou. Men også Spanien, Chile og Sydafrika m.fl. producerer glimrende rosé.
Rosé er feminin og kun for kvinder
Lyserød eller ej, så er salget af rosévine kraftigt voksende, og det er så absolut ikke blot noget, kvinder drikker. Salget af rosévin ligger stadig under salget af rød- og hvidvin, men interessen er støt stigende, og vinproducenterne lancerer flere seriøse og komplekse rosévine. Udvalget i rosévine er så mangfoldigt, at der er noget til enhver smag og lejlighed, uanset køn og smagspræferencer.
Kilder: WSET, Decanter, Forbes og The Independent