6 myter om vin: Går du også i fælden?

Rødvin bliver kun bedre med alderen. Og vin har generelt godt af at blive trukket op nogle timer, inden den skal drikkes. Sådan lyder nogle af de mange mere eller mindre udokumenterede påstande om den ædle drik. Med hjælp fra vinskribent og daglig leder af Vinakademiet, Thomas Ilkjær, styrer vi dig uden om vinmyte-fælderne.

Følger du også vin-råd, som du egentlig aldrig fået bekræftet? Så læs med her. 

Jo dybere bund, jo bedre vin

Nej, historisk set har en dyb bund på vinflasken aldrig haft noget med kvaliteten af vinen at gøre. Fordybningen i bunden har en meget mere praktisk forklaring. Da man i gamle dage håndpustede flaskerne, opstod der en lille ujævnhed, der hvor man klippede glasset over. Den kunne man belejligt skjule ved at skubbe bunden op. Fordybningen gjorde desuden, at de tunge håndpustede flasker stod bedre på bordet og var mere brudsikre. Med nutidens produktionsmetoder behøver man ikke tage disse hensyn, og nogle vinflasker i dag har en helt flad bund.

De fleste flasker bliver dog stadig produceret med en fordybning, men vin af høj kvalitet har ikke nødvendigvis en dybere bund end vin af almindelig kvalitet. Myten eksisterer ikke desto mindre, og det kan i nogle tilfælde spille en rolle i forhold til packaging – altså producenternes overvejelser i forhold til at få en flaske vin til at se eksklusiv ud. Men her spiller etiket og flaskens vægt formentlig en større rolle end fordybningen i bunden. Nogle forbrugere opfatter det som et kvalitetstegn, hvis flasken er ekstra tung.

Vin med korkprop er bedre end vin med skruelåg

Nej, det er på ingen måde givet. Men skruelåget har stadig et imageproblem på nogle markeder, fordi det tidligere har været forbeholdt billige læskedrikke. I Danmark og Skandinavien er vi nået til et punkt, hvor både vineksperter og forbrugere – især de yngre – har vænnet sig til skruelåget på vine af god kvalitet. Og i Australien og New Zealand kommer mange af topvinene til mange hundrede kroner med skruelåg.

Anderledes ser det ud i lande med lang tradition for vinproduktion. De fleste producenter i Italien, Frankrig og Spanien er forbeholdne over for skruelåget. Det samme gør sig gældende i restaurationsbranchen. Derfor vælger nogle producenter både at tappe deres vin på flasker med korkprop og skruelåg, alt efter hvilken kunde der skal have vinen. Diskussionen om, hvorvidt skruelåg eller korkprop er bedst for vinens udvikling over flere år i flasken, er lang, og fagfolk er ikke enige.

Vælg den rigtige vin

Er du i tvivl om, hvordan du vælger den rigtige vin til maden, er du på nogenlunde sikker grund med denne simple huskeregel: 

  • Fyldig/kraftig vin til fyldig/kraftig mad.
  • Let vin til let mad
  • Syrlig vin til syrlig mad
  • Sød vin til sød mad 

Hvorfor:

  • En let, sart og delikat vin får ikke en chance, hvis der er ossobuco på tallerknen. 
  • Mange tror, man skal lade syre og sødme spille op mod hinanden for at balancere det. Men det er generelt en misforståelse.       

Man bør ikke drikke den sidste sjat i flasken

Jo! Det er spild af et halvt glas vin at lade være. Det giver kun mening at lade bundslatten blive tilbage, hvis der er bundfald i vinen. Det kan f.eks. være småpartikler efter fremstillingen eller udskilt farve, men da langt det meste vin i hverdagssegmentet bliver filtreret og drukket ungt, vil det sjældent være tilfældet. Har du til gengæld en ældre rødvin, der har ligget i 7, 10 eller 20 år, vil en del af farvestofferne eventuelt have bundfældet sig. Det klarer man ved forsigtigt at omhælde (dekantere) vinen, indtil kun bundfaldet er tilbage.  

Vinen har godt af at blive trukket op, et par timer inden den skal drikkes

Både ja og nej. Har du med en vin til omkring 50-100 kroner at gøre, vil det i langt de fleste tilfælde ikke være nødvendigt at ilte den. I forhold til lidt dyrere vine kan det imidlertid i mange sammenhænge være glimrende at give dem lidt luft. Det nytter bare ikke kun at trække proppen op. Man kan næsten sige sig selv, at det kun er det allerøverste af vinen i flaskens hals, der bliver påvirket, og så har det i praksis ingen effekt.

Hæld den i stedet på en karaffel eller for den sags skyld over i en Margretheskål og tilbage på flasken. Det er en måde at gøre vine, der er lidt lukkede, mere tilgængelige eller at booste en vin, der måske optimalt set skulle have ligget et par år mere i kælderen. Ofte vil det imidlertid være nok at drikke vinen af vinglas med en ordentlig størrelse og så huske kun at hælde en tredjedel op.

Jo højere alkoholprocent, jo bedre vin

Nej, i dag kan man ikke sige noget om en vins kvalitet på baggrund af alkoholprocenten alene. Det kunne man til dels tidligere, og derfor florerer myten stadig. Forklaringen er, at man førhen ikke i samme grad som i dag kunne være sikker på modne druer ved hver høst. Jo mere modne druer er, jo mere sukker er der i dem – og det er sukkeret, der bliver omdannet til alkohol. Hvis druerne ikke er helt modne, bliver alkoholprocenten altså naturligt lavere, og samtidig giver det en vin, der smager af mindre og kan være mere syrlig og bitter.

Problematikken med umodne druer er man i langt højere grad ude over i dag. Dels fordi dyrkningsmetoderne gennem tiden er blevet forfinede og optimerede, og dernæst fordi klimaet er blevet varmere. Derfor er vin med for lav alkoholprocent på grund af umodne druer næsten en saga blot. Og når vi er oppe på en alkoholprocent på 12-15, kan man ikke gå ud fra, at vinen på 15 procent nødvendigvis er bedst. Nogle vil måske endda betragte årgange med meget alkoholrige vine som ringere, fordi druerne næsten er blevet for overmodne.

I f.eks. Danmark og Tyskland tilsætter man i øvrigt i nogle tilfælde sukker til vinene for at få alkoholprocenten op. Og så giver det endnu mindre mening at sætte lighedstegn mellem alkoholprocent og kvalitet.  

Vin bliver kun bedre med alderen

Nej, langt det meste vin, der bliver produceret i dag, bliver ikke bedre med alderen. Den er produceret til at kunne nydes med det samme. Det betyder ikke, at vinen ikke fint kan holde sig i 1-3 år under de rette opbevaringsforhold, men det giver ikke nogen mening at gemme på den. Med nogle af de dyrere vine eller vine af en speciel type forholder det sig anderledes. Der kan man vinde på at lade den ligge, fordi den har brug for x antal år for at udvikle sig derhen, hvor det giver mening at betale flere hundrede kroner for den.

Tilmelding til Samvirkes julekonkurrence
Se, hvad vi ellers skriver om: #vin, #mad og #alkohol