sol

Hvad sker der, hvis vi afskaffer sommertid og vintertid?

Sommertid versus vintertid - også kaldt normaltid. Hvad er bedst? Snakken har du sikkert af og til med kollegaer og venner, når uret skal stilles den ene eller den anden vej. Men har du argumenterne i orden? Samvirke har regnet på det, så du kan stille op med ammunition i diskussionen om sommertid

Vintertid, der også kaldes normaltid, eller sommertid? Fronterne mellem for og imod er typisk hårdt sat op. Diskussionen om sommertid og vintertid (som helt korrekt hedder normaltid) og havemøbler, der enten skal sættes frem eller tilbage, kan få bølgerne til at gå højt. Et flertal i Europa-Parlamentet besluttede, at de enkelte EU-lande inden for et år skulle afgøre deres stilling til sommertid og vintertid. Målet var, at skift mellem sommer- og vintertid skulle afskaffes helt.

Hvornår er der sollys?

Men hvad vil de forskellige scenarier egentlig betyde for vores hverdag? Hvad sker der hvis vi dropper at stille uret og permanent overgår til en af “tiderne”? Det har vi regnet på ud fra følgende kriterier:

Solopgang før kl. 7:00, for at få lys om morgenen inden (eller på vej til) arbejde.
Solnedgang efter kl. 18, for at få lys efter (eller på vej hjem fra) arbejde.

Kort sagt: Hvor mange dage vil der være lys før og efter arbejde?

Midten af Danmark

Derudover har vi har kigget på tidspunktet for solopgang og solnedgang i København, da det er her langt de fleste danskere bor. Og regner man på den øst-vestlige midte af Danmark, ligger hovedstaden ikke helt skævt, “blot” omkring 50 km øst for midten mellem Blåvandshuk i vest til Ertholmene i øst. Forskellen på solopgang og solnedgang mellem øst og vest er i øvrigt en lille halv time.

Lyse morgener og aftener

På søjlediagrammet herunder kan du se, hvor mange lyse morgener og aftener de 3 forskellige scenarier vil give:

Hvis vi udelukkende har vintertid (normaltid)
Hvis vi fortsætter som hidtil med sommer- og vintertid
Hvis vi udelukkende har sommertid

Stor forskel på antal dage med sollys

Hvis vi skifter til udelukkende vintertid, vil det resultere i 30 flere lyse morgener om året end vi har på nuværende tidspunkt - og hele 53 flere end hvis vi udelukkende kørte efter sommertid. Til gengæld ville vi få 24 færre lyse aftener om året end vi har pt. Og skifter vi helt over til udelukkende sommertid vil det give os 53 flere lyse aftener om året, end hvis vi går over til permanent vintertid.

Fakta om sommertid

Sommertid blev indført i Danmark første gang i 1916 under 1. verdenskrig. Anden gang var under 2. verdenskrig og i årene, der fulgte umiddelbart efter - 1940 til 1948. Tredje og sidste gang var i sommeren 1980, hvor sommertiden blev indført, som vi mere eller mindre kender den i dag. Fra 1980 til og med 1995 strakte sommertiden i Danmark sig nemlig fra sidste søndag i marts til sidste søndag i september. Fra og med 1996 har sommertiden i hele EU været fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober. Omkring 70 lande har i dag indført ordningen.

Ingen enighed om sommertid og vintertid

Om det koordinerede tidsskifte overhovedet forsvinder - og i givet fald hvornår - er dog endnu usikkert. Her i 2025 er det ikke endnu ikke sket. Ministerrådet er nemlig ikke enige med Europa-Parlamentet og er indtil videre ikke nået frem til en fælles position - og de enkelte medlemslande er heller ikke enige indbyrdes. Indtil videre fortsætter den halvårlige diskussion altså på ubestemt tid.

Flest vil sommertid

Hvis der på et tidspunkt bliver enighed. Hvad er det så man blive enige om? Er det sommertid eller vintertid, der skal gøres permanent? I Danmark har der været tale om at overgå til permanent vintertid, men der tegner sig et flertal blandt EU-landene om at foretrække permanent sommertid, hvilket vil betyde en del flere mørke morgener heroppe i Danmark.

Kilde: Borger.dk

Artiklen er skrevet i oktober 2022 og opdateret i marts 2025.