vin

Spier: Vin med god samvittighed

Når du sætter en sydafrikansk vin fra Spier på middagsbordet, er du med til at gøre verden til et lidt bedre sted for gartneren og træentreprenøren Babs Visagie på den anden side af kloden.

Hvert år producerer Spier mere end 6 millioner flasker vin, og en pæn del af vinene ender på danskernes middagsborde. Det er alt lige fra topvine i serierne Frans K og 21 Gables til hverdagsklassikerne Spier Signature og Spier Vintage. Spier blev etableret i 1692 og er i dag en moderne vingård, der vægter kvalitet og miljø og sociale hensyn højt. 

Kan vin ændre verden?

Kan det at drikke vin være med til at gøre verden bedre? Ja, hvis den er sydafrikansk og kommer fra producenten Spier. 

Hvert år producerer Spier mere end 6 millioner flasker vin, og en pæn del af vinene ender på danskernes middagsborde. Det er alt lige fra topvine i serierne Frans K og 21 Gables til hverdagsklassikerne Spier Signature og Spier Vintage. Spier blev etableret i 1692 og er i dag en moderne vingård, der vægter kvalitet og miljø og sociale hensyn højt. 

Et af de mennesker, hvis verden er blevet lidt bedre af, at du har købt en flaske Spier-vin, er sydafrikanske Katriena Babs Visagie. Babs er 52 år og bor i townshippen Heather Park lidt uden for Stellenbosch. Babs er med i Spiers Tree-preneur-projekt, hvor hun passer træer og planter for den internationale vinproducent.

Hjemme i baghaven har træentreprenøren lige nu 900 små træer og planter, som, når de er store nok, doneres til skoler, parker eller andre offentlige områder, der hvor træprenørerne lever og er med til at skabe et grønnere miljø. De påvirker også miljøet i vinmarkerne. Mere end 100 personer fra Cape-provinsens fattigste områder driver på samme måde små træbørnehaver. Betalingen for at have træerne i pleje falder i form af kuponer til skolebøger, mad og tøj.

Katriena Babs Visagie er med i Spiers Tree-preneur-projektet. Hun passer træer og planter for den internationale vinproducent. Hjemme i baghaven har hun lige nu 900 små træer og planter, som, når de er store nok, doneres til skoler, parker eller andre offentlige områder, der hvor træprenørerne lever og er med til at skabe et grønnere miljø. Babs driver også et suppekøkken for kvarterets forældreløse, hvor hun en gang om måneden giver dem mad, og hun passer 4 andre børn efter skoletid. 

Træer giver mad på bordet

Babs’ hus er lille og mørkt, og der er jordgulv i en del af huset. På gaden leger beskidte unger med en pind og en bold, mens de kigger nysgerrigt på os besøgende. Der er pigtråd på muren ud mod Eerste Rivier-området, og en glammende hund byder os velkommen.

Vi besøger Babs for at høre, hvordan Tree-preneur-projektet påvirker hendes hverdag med 5 børnebørn, der skal forsørges helt eller delvist. Babs driver også et suppekøkken for kvarterets forældreløse, hvor hun en gang om måneden giver dem mad, og hun passer 4 andre børn efter skoletid. 

»De seneste 7 måneder har jeg solgt 670 træer og planter til Spier. Jeg har tjent omkring 4025 R (2000 kroner) i den periode. Jeg får ikke kontanter, men værdikuponer, som jeg kan købe madvarer, tøj og skolebøger for. Jeg køber også slik, som jeg giver til børnene, der til gengæld samler tomme flasker til mig, som jeg kan dyrke planterne i.«

Mere end 100 personer fra Cape-provinsens fattigste områder driver små træ- eller plantebørnehaver. Betalingen for at have træerne i pleje falder i form af kuponer til skolebøger, mad og tøj. Næsten alle kneb gælder, når der skal findes steder, planterne kan gro.

Betalingsformen med værdikuponer sikrer, at hjælpen går til familien og børnene.

Siden Babs gik med i projektet i 2011, har hun opfostret 7199 træer, fortæller hun stolt. Hun har dyrket mere end 570 spekboomplanter, en sydafrikansk superhelteplante, der kan klare tørke og er med til at nedbringe CO2-indholdet i atmosfæren. Spekboom-planterne kan også spises, og mange af dem står på verandaerne på Spiers hotel.

Et af Babs’ børnebørn, 9-årige O´Ryan, har også en lille produktion af planter i baghaven. Planterne begynder deres opvækst som små stiklinger i tomme sodavandsflasker fyldt med jord. Stiklingerne og jorden kommer fra Spier.

O’Ryan har gang i 60 flasker og drømmer om at samle kuponer nok, så han kan få en cykel. 

Spier er med til at skabe arbejdspladser, uddannelse og stabile rammer for en masse mennesker i lokalområdet, og de gør en stor indsats for at uddanne og kvalificere de ansatte. Tania Kleintjes er  en af de omkring 450 ansatte og økologisk vinmager hos Spier. 

Hvis nok mennesker foretager nok små handlinger sammen, kan de ændre verden

Mikroinitiativer som Spiers Tree-preneur-projekt kan tydeligvis ændre levevilkårene for adskillige familier og have enorm værdi for dem og andre, hvis de gentages og flere kommer med. Hvis nok mennesker foretager nok små handlinger sammen, kan de på længere sigt måske være med til at ændre verden, træ for træ.

Det er 24 år siden, at fødslen af Sydafrikas demokrati afløste apartheid. Under apartheid var sanktioner med til at boykotte handel med Sydafrika, og det påvirkede vinindustrien. Efterhånden som eksporten er steget, har Sydafrika fået et langt større og bedre udvalg af vine og ikke mindst skabt arbejdsmuligheder. Men Sydafrikas sociale og økonomiske problemer er stadig store. 

Landet kæmper med en korrupt regering, kriminalitet og en arbejdsløshedsprocent på officielt mere end 25 procent. Blandt unge er arbejdsløsheden knap 50 procent. Vin og vinturisme, som er en af ​​landets mest synlige globale industrier, kan være en del af løsningen. 

Spier har status som WWF Conservation Champion, er certificeret økologisk og følger IPW-kriterierne for bæredygtig vinproduktion (Integrated Production of Wine). I 2011 vandt Spier en »World Saver Award«, som bliver uddelt af Condé Nast Traveler en gang om året. Prisen blev givet for Spiers sociale engagement og arbejde med miljømæssig bæredygtighed. Spier er også blevet anerkendt af en række andre organisationer som Fair Trade in Tourism (FTTSA) og The Wine Industry Ethical Trade Association (WIETA). Spiers vinkælder er ISO-22000 certificeret og Fair Trade akkrediteret.

Som en af de større vinproducenter i Sydafrika har Spier knap 500 ansatte. Spier rummer både vinproduktion, hotel, konferencecenter, restauranter, amfiteater, kunstskole med mere. Spier er med til at skabe arbejdspladser, uddannelse og stabile rammer for en masse mennesker i lokalområdet, og de gør en stor indsats for at uddanne og kvalificere de ansatte. Vi møder en af dem, Tania Kleintjes, der er 35 år og økologisk vinmager hos Spier. Hun fortæller om sin bedstefar, der arbejdede i vinmarkerne under apartheid.

»Arbejderne på mange vingårde fik delvis betaling i billig vin. Det førte til udbredt alkoholisme. Min bedstefar var ikke en undtagelse. Men en dag så min faster ham vakle beruset rundt i huset og sagde: »Jeg vil ikke se dig sådan, det gør mig meget trist.« Næste dag holdt bedstefar helt op med at drikke. Han arbejdede stadig i vinmarkerne, men han sendte alle sine 13 børn i skole og endda på college. Uden min bedstefar ville jeg ikke være, hvor jeg er i dag. Jeg er meget glad og stolt over at være hos Spier.«

»Den største udfordring for vinindustrien er at hæve standarden, arbejdsnormerne og arbejdsvilkårene. Men samtidig er et af de største problemer arbejdsløsheden. Vi skal arbejde allermest med at skabe job, muligheder og samtidig vokse. Det tror jeg, vi kan via bl.a. via vinturismen,« siger Spiers administrerende direktør Andrew Milne.

Spier er ikke kun forretning 

Spiers administrerende direktør Andrew Milne forklarer under et møde på Spiers jord til bord-restaurant Eight, at man gør en stor indsats for at behandle de ansatte ansvarligt.

»For Spier betyder ansvarlighed 3 ting: finansiel, miljømæssig og social bæredygtighed. Men det handler allermest om de mennesker, der arbejder her, om at de gør en forskel, og at vi tør tale om den sociale uretfærdighed,« fortæller Milne. Udfordringerne er flere.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

SOCIALE PROJEKTER 

Spier bruger uddannelse som værktøj til at forbedre lokales vilkår. Bl.a.:

  •  Pinotage Youth Development Academy, hvor vanskeligt stillede unge uddannes i  vinindustrien.
  •  Harambee, får arbejdsløse unge ud i deres første job.
  •  Spier Arts Trust, som kuraterer kunstporteføljer for billedkunstnere og kunsthåndværkere. 
  • Tree-preneurs, hvor folk fra Cape-provinsens fattigste områder passer træer og planter. 

 

»Den største udfordring for vinindustrien er at hæve standarden, arbejdsnormerne og arbejdsvilkårene. Men samtidig er et af de største problemer arbejdsløsheden. Vi skal arbejde allermest med at skabe job, muligheder og samtidig vokse. Det tror jeg, vi kan via bl.a. via vinturismen,« afslutter Andrew Milne. 

Da jeg senere på aftenen med et glas chenin blanc i hånden spiser afskedsmiddag på Eight-restauranten, hvor et entusiastisk og veluddannet personale betjener gæsterne, er jeg overbevist om, at vin er meget mere end blot en drik, og at vinindustrien ikke kun er en forretning. 

Vinens evne til at bringe folk sammen og fokusere deres opmærksomhed på det kollektive velfærd er inspirerende glas for glas – eller som for Babs’ vedkommende plante for plante. Det synes ikke helt utopisk, at vinen – med lidt hjælp fra sine venner – kan ændre verden, og at O’ Ryan en dag kan cykle ud af den fattige township til et bedre liv. 

Læs mere om