Afliv din harddisk med en hammer
Sådan destruerer du din harddisk og undgår identitetstyveri:
Det er afgørende at gøre sine data utilgængelige, inden man kasserer sin computer. Det klares enten med avanceret software - eller man benytter sig af denne noget mindre raffinerede metode:
Fjern skruerne i bunden af din bærbare computer, og lokalisér computerens harddisk. Alle computere har en intern harddisk - en SSD eller en HDD. Lær at kende forskel på de to i videoen ovenover.
I en SSD harddisk er data lagret på nogle små chips, der nemmest destrueres ved at slå et søm igennem.
I en HDD harddisk er data lagret på roterende skiver. Skiverne kan være af metal eller af glas. Er de af glas, smadres harddisken nemt med en hammer. Er skiverne af metal, kræver det ekstra slag, og man kan med fordel ridse skiverne med sandpapir eller gennembore dem.
Medvirkende i videoen: Data recovery specialist Jens Tingleff, Gladteknik.dk